Lyt til artiklen:

Midler til at reducere lattergasudledning fra marken

00:00
Hastighed: ???x
03:17

Den største lattergasudledning i marken sker i forbindelse med gødskning, mineralisering af husdyrgødning og ved omsætning af planterester.

Lattergasemissionen beregnes til at være cirka en procent af det kvælstof, der tilføres marken som gødning samt en procent fra omsætningen af afgrøderester i jorden, skriver Landbrugsinfo. Lattergas udledes både under iltholdige og iltfattige forhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der eksisterer en helt tydelig sammenhæng mellem tilsætning af N til marken og udledningen af lattergas. Et eventuelt N-overskud, som planterne ikke kan nå at optage, kan øge risikoen for N-tab og lattergasemissioner. Det er derfor i alle tilfælde vigtigt at planlægge gødskningen efter afgrødernes individuelle behov samt efter de gældende mark -og vejrforhold.

Vand og vejrforhold

Fordi iltfattige forhold giver anledning til den største lattergasudledning fra marken, vil tilførsel af især nitratholdig gødning under våde forhold, hvor jordens indhold af ilt er lav, øge risikoen for udledning af lattergas.

Det er derfor vigtigt at planlægge sin gødskning efter sine jord-, vand- og vejrforhold, så gødningspotentialet for afgrøder bliver størst, mens risiko for lattergasemission er lavest.

Nitrifikationshæmmere

Nitrifikationshæmmere forsinker den proces, der gør at ammonium omdannes til nitrat, med op til fire til seks uger. Det er en fordel, fordi ammonium, i modsætning til nitrat, ikke udvaskes let fra jorden.

Derfor øger nitrifikationshæmmere udbyttet af N-gødning til planteoptag, mens nitratudvaskning og emissionen af lattergas reduceres. Det anslås, at nitrifikationshæmmere kan reducere lattergasemissionen fra marken med op til 40 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nitrifikationshæmmere kan anvendes i alle situationer, hvor der normalt spredes ammoniumholdig gødning. Det aktive stof i nitrifikationshæmmeren nedbrydes over tid, og derfor ophører effekten gradvist i perioden efter påføring.

Ved at planlægge spredningen af gødning indeholdende nitrifikationshæmmere i forhold til de gældende afgrøder, mindskes risikoen for N-tab i perioden op til afgrødernes effektive kvælstofoptag, skriver Landbrugsinfo.

Gylleforsuring

Når gyllen forsures med for eksempel svovlsyre til en pH værdi under 6, ændres ammoniakindholdet i gyllen, så det omdannes fra at være en gas til at blive ammonium, som planterne kan optage. Ammoniak er ikke direkte en drivhusgas, men ammoniakfordampning fra tanke, stalde og markerne belaster det omgivende miljø med kvælstof, hvoraf en del af dette potentielt omdannes til lattergas.

Fordi ammoniaktab på den måde er en indirekte kilde til lattergas, vil reduktionen af ammoniakfordampning derfor også indirekte lede til en reduktion i lattergasemissionen.

Derudover har forsuret gylle, ligesom nitrifikationshæmmere reducerende effekt på nitrifikationen i jorden. Ved gylleforsuring hæmmes nitrifikationen ikke i lige så høj grad, som ved brug af nitrifikationshæmmere, men sammenlignes spredning af forsuret gylle med spredning af gylle, der ikke er forsuret, ses en reduceret nitrifikationshastighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere om emnet på Landbrugsinfo.