Lyt til artiklen:

Rygvenlig transportkærre til døde dyr

00:00
Hastighed: ???x
01:29

EUROTIER: Den såkaldte Transporker fra firmaet Meier-Brakenberg er en enkel kærre på kun 35 centimeter bredde til at transportere døde grise fra stierne. Den har ifølge producenten et robust design og er fremstillet af rustfrit stål, så den er vedligeholdelsesfri og har lang levetid

Transporkeren vejer kun ni kg, og er derfor let at bære for medarbejdere i svinestalde, og den er ifølge Meier-Brakenberg konstrueret, så den kan køre igennem lågerne til selv de mindste stier og let komme omkring hjørner i staldene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Rullen på den bageste del af transporkeren gør det muligt at trække en død gris op på den uden større anstrengelse. Pressefoto.

Det døde dyr kan lægges på kærren, uden at det er nødvendigt for personalet at bøje sig. Der anvendes en trækstang med en integreret fangløkke, som lægges om for eksempel et ben på dyret, som herefter trækkes op på den lave kærre over en bred rulle, så der ifølge Meier-Brakenberg næsten ikke skal bruges kræfter på at få det døde dyr op på kærren.

Transporkeren trækkes til opsamlingspladsen, uden at personalet behøver at røre ved dyret, og uden at dyret slæbes hen over gulvet, hvilket er hygiejnisk.

rich-media-3
Transporkeren vejer kun ni kg og kan let bæres rundt i stalden. Pressefoto.

Meier-Brakenberg fremhæver, at Transporkeren kan hænge på væggen i en midtergang og dermed er pladsbesparende og altid klar til, at en medarbejder nemt kan bære den til det sted, den skal bruges.

Meier-Brakenberg fremhæver, at Transporkeren sparer tid ved bortskaffelse af slagtekroppe, øger arbejdssikkerheden, forbedrer hygiejnen og forebygger ulykker og rygskader.