Den tyske specialist i staldudstyr Meier Brakenberg viste på EuroTier sin mobile, individuelle svinevægt WA21, der i følge producenten mindsker risikoen for fejl og letter arbejdet med udvejningen.
Det nye er, at vægten nu er udstyret med et display, der lyser i en af fire farver, når grisen går ind i buret. For eksempel gul for 110 kg, rød for 113 kg, blå for 127 kg og grøn for 134 kg. Vægtgrænserne bestemmer man selv, og de kan programmeres ind på displayet ved at vælge "Limit", taste vægtgrænsen ind og trykke på "Save".