Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
EuroTier går i dybden med fodringsmanagement
EuroTier 2022 har som målsætning at bidrage til, at husdyrbrugere får mere viden om bæredygtig opstaldning og avancerede foderløsninger for at fremme optimal dyrevelfærd og miljøhensyn, samtidig med, at løsningerne er økonomisk rentable.
Dette fokus skal blandt andet ses i lyset af, at den globale fødevaresikkerhed i dag er udfordret af både krigen i Ukraine og af klimaændringer.
- Flere foderblandingskomponenter er i øjeblikket en mangelvare og dyre. På messen vil foderstofindustrien derfor diskutere alternative kilder til næringsstoffer og præsentere koncepter, der skal erstatte korn, raps, sojabønner samt solsikkefrø fra Ukraine, oplyser messen i en pressemeddelelse.
Som eksempel nævner arrangørerne bag EuroTier, at Ukraine i år ikke vil være i stand til at udfylde sin rolle som en vigtig leverandør af GMO-frie råvarer.
- Det betyder, at alternative kilder til majs skal sikres. Derfor er effektiv arealanvendelse og optimal foderudnyttelse nu dagens orden, siger Jan Lahde, der er præsident for den tyske foderstofbranche.
Han tilføjer, at grønfoder, ensilage, hø eller halm ofte bruges som værdifuldt foder i foderrationer, enten på grund af deres strukturværdi eller på grund af mangel på andet foder.
Udstillere på EuroTier vil ifølge arrangørerne præsentere en række tekniske løsninger, der tilbyder optimeret fodring.
EuroTier fremhæver desuden, at messen spiller en vigtig rolle i at give formidle ny videnskabelig viden om råvarerne og de enkelte processer i foderproduktionen, som danner grundlaget for foder af høj kvalitet.