EUs mange millioner slagtedyr skal ende deres dage på en mere human måde, mener EU-kommissionen, der for nylig har foreslået nye regler på området.
- Som samfund har vi pligt til at passe på dyrene, hvilket inkluderer at minimere lidelse og undgå smerte gennem slagteprocessen, siger EUs sundhedskommissær Androulla Vassiliou, der understreger, at de gældende regler, der er fra 1993, er blevet overhalet af teknologiske fremskridt.
Derfor foreslår Kommissionen en opdatering, der blandt andet skal få slagterierne til at sikre, at deres medarbejdere har den rette uddannelse, at de udnævner en repræsentant på stedet til at være ansvarlige for dyrevelfærd, og at de sikrer, at bedøvelsen inden slagtning nu også holder dyret bevidstløst.
Desuden skal der skabes klarere regler for brugen af forskellige slagtemetoder rundt om i EU, som for eksempel bedøvelse med elpistoler eller brug af gas og kuldioxid til fjerkræ, uden at Kommissionen dog påtænker at forbyde nogen af dem.
- Dette forslag vil gøre en stor forskel på den måde, dyrene bliver behandlet på slagtetidspunktet, ligesom det vil fremme innovation og skabe et ens grundlag for alle spillere, siger Vassiliou.
Ikke stor betydning i Danmark
I Danmark mener viceadministrerende direktør ved Danske Slagterier Erik Bisgaard Madsen ikke, at lovgivningen vil komme til at få den store betydning.
- Vi i Danmark er meget langt fremme i skoene på det her område, siger han, men glæder sig dog over, at der bliver stillet højere krav til andre EU-landes slagtemetoder.
- Det, at man harmoniserer på EU-niveau, er vi altid tilfredse med, fordi det betyder, at der bliver lige konkurrencevilkår, siger Erik Bisgaard Madsen.
EU-kommissionen vil også have nye regler for, hvad der skal ske, når store mængder dyr, skal slås ned på samme tid, for eksempel efter udbrud af fugleinfluenza eller mund- og klovsyge.
Der slagtes hvert år mere end 360 millioner køer, grise, får og geder og flere milliarder fjerkræ inden for EU. Derudover lader 25 millioner dyr livet for at blive til pels.
