Lyt til artiklen:

Tyren Sebastian skal levere sæd i Frankrig

00:00
Hastighed: ???x
02:25

Avlerne af Blonde Sanne og Erik Poulsen fra Arden kalder den franske forbindelse for:

Det ultimative internationale gennembrud for dansk Blondeavlere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så bliver det ikke større. Uanset om man driver avl med heste, kvæg, hunde eller duer er det alle avleres drøm at sælge egenproducerede avlsdyr til racens oprindelsesland, siger Sanne og Erik Poulsen, Gydegaard Blonde d'Aquitaine i Arden.

Som de første Blonde avlere i Danmark og antageligt også uden for Frankrig, er det lykkedes dem at sælge en avlstyr til en stor fransk sædproducent.

I dette tilfælde Genes Diffusion - en af Frankrigs største sæddistributører, ejet af 30.0000 franske landmænd, som med 8 tyrestationer har cirka 500 tyre i sit samlede avlsprogram.

Baggrunden for salget er det målrettede avlsarbejde der gennem mere end 10 år er foretaget i avlsselskabet BABS I/S, som Erik Poulsen er medstifter af, fortæller Sanne og Erik Poulsen.

Blåstemplet af franskmændene

- Et avlsarbejde med det formål at producere verdens bedste pollede Blondedyr - et dyr, der på alle parametre skal kunne klare sig med de franske hornede elitedyr. Det er dette avlsmål, der nu er endeligt blåstemplet af franskmændene, siger de danske avlere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med 4 Interbreed vindere og 14 gange vindere af besætningskonkurrencen på Landskuet i Herning med mere gennem de seneste 18 udstillingsår er besætningen fra Arden med helt fremme i den internationale Blondeavl, skriver Gydegaard Blonde d'Aquitaine i en pressemeddelelse.

At det alligevel er et vanskeligt nåleøje familien Poulsen nu har passeret understreges af, at tyren, den 14 måneder gamle homozygotisk pollede, GG SEBASTIAN PP, første gang blev besigtiget i juli 2021, hvor tyren var i konkurrence med andre udenlandske emner, da franskmændene er meget grundige, fortæller parret.

Sebastian vejer i dag som 14 måneder gammel cirka 700 kilo, men forventes at veje cirka 1400 kilo som udvokset.

Efter lange kontraktforhandlinger, masser af dokumentation og blodprøver faldt handlen endelig på plads i februar, hvorefter tyren blev afsendt i starten af april.

Den franske interesse i Blonderne fra Arden er ikke ny. Allerede i 2017 solgte Sanne og Erik Poulsen en polled tyr og to pollede hundyr til franske eliteavlere.