FRANKRIG - Gennem de seneste mange år har majsen gjort indtog på de danske marker, og i dag er den eksotiske plante en uundværlig afgrøde for mange danske kvægproducenter. Derfor har Maskinbladet været en tur i Frankrig for at se, hvor såsæden til al den majs, vi planter i Danmark, egentlig kommer fra. Det har ført os til Loiredalen i det vestlige Frankrig. Området kaldes for Frankrig Have grundet en stor produktion af frugt og grønt, og derudover er Loiredalen også kendt for den søde Sancere hvidvin, men måske vi i stedet burde tænke på majs, når vi taler om Loire. Det er nemlig i dette område, at en stor del af såsæden, der år efter år bliver til foder, der giver mælk i tanken i Danmark, skabes.
Tal fra FNPSMS (French National Federation of Seed Maize and Seed Sorghum Production), der er en fransk forening for producenter af majs til fremavl, viser, at der bliver dyrker 244.000 hektar majs til fremavl i Europa. Heraf finder vi de 76.000 hektar i Frankrig, mens Ungarn følger efter på andenpladsen med 25.000 hektar, og på tredjepladsen finder vi Rumænien med 23.000 hektar.
Krævende arbejde
Klimaet i Loire-dalen egner sig særligt godt til fremavl af majs, men selve Loire-floden spiller også en vigtig rolle. Da Maskinbladet besøgte Frankrig i slutningen af september, havde det ikke regnet siden den 20. juni, men alligevel stod majsen flot. Det skyldes, at hele området er kunstvandet med vand fra floden. Den mark som Maskinbladet besøgte lå i et område, der tidligere har været under vand. Det betyder, at jordbunden er fyldt med sand og ler, hvilket gør den særligt egnet til fremavl af majs.
- Når man laver majs til fremavl, er det en krævende proces. Det kræver streng kontrol at sikre, at han-planterne bestøver hun-planterne, og efter bestøvningen skal planterne beskæres korrekt, siger Jacques Foucault, der er udviklingschef for majs hos Limagrain, der er blandt Europas førende producenter af såsæd til majs.
Limagrain producerer 140 forskellige varianter af såsæd til majs, og den enkelte hybrid bestemmer, hvordan planterne bliver sået i marken. For at sikre de optimale betingelser for vækst sår man hun-planterne i perioden fra 25. april til 10. maj, og når hun-planterne er fremspiret til et bestemt stadie, sår man herefter han-planterne. Nogle varianter kræver flere han-planter pr. hun-plante end andre, og det kan variere fra to rækker hun-planter pr. række med han-planter til syv rækker hun-planter pr. række med han-planter.
Når han-planterne har bestøvet hun-planterne, bliver rækkerne med han-planter fjernet fra marken. På den måde sikrer man hun-planterne de bedste betingelser for at avle stærke kerner. Senere sker der en beskæring af hun-planterne, så planten ikke bruger unødig energi på at vokse - energi der gerne skulle gå til udviklingen af de stærkeste kerner. Beskæringen udføres både manuelt og mekanisk, og den er meget tidskrævvende. Det tager op til 50 timer pr. hektar at skære planterne ned uden at beskære majskolberne.
- I alt kræver det omkring 70 arbejdsgange i marken, inden majskolberne er klar til at blive høstet og sendt til fabrikken, hvor kernerne bliver gjort klar til salg. Det er samtidig vigtigt, at vi høster på det helt rigtige tidspunkt, når kernerne er modne. Ellers går det hårdt ud over kvaliteten, siger Jacques Foucault.
12 timer
Når kolberne er høstet, bliver de transporteret til fabrikken, hvor kernerne skal fjernes og gøres klar til salg. Der må maksimalt gå 12 timer fra høst, til kolberne kommer til fabrikken.
Her bliver de så gjort våde, og bladene fjernes, inden man kan fjerne kernerne.
- Når majsen kommer hertil, har de et vandindhold omkring 35-40 procent. Vi tørrer det ned til 11,5 procent, siger Benoît Delord, der er næringsekspert hos Limagrain.
På fabrikken modtager man over 200 tons majs i døgnet, når høsten er i gang. Her arbejder 60 mand med at gøre majsen klar til salg. Når kernerne er fjernet fra kolben, bliver kolben brændt, og på den måde får fabrikken dækket 70 procent af sit energiforbrug.
Selve kernerne skal - afhængig af sort - igennem en længere proces, hvor de bliver tildelt en række forskellige coatings, der skal beskytte kernen og sikre de bedste betingelser for vækst.
På fabrikken finder man også et stort laboratorium, hvor majskernerne bliver undersøgt, inden de bliver pakket og solgt.
- Vi undersøger kernerne, og vi har et krav om, at mindst 90 procent af en stikprøve skal spire, ellers kan de ikke sælges, forklarer Benoît Delord.
