Abonnementsartikel

Hvor meget EU-støtte, der aktuelt går til opdræt af tyrekalve, som benyttes til tyrefægtning i specielt Frankrig, Portugal og Spanien?

Det er ingen hemmelighed, at den spanske afart af tyrefægtning gennem årene har provokeret mange dyrevenner rundt om i verden. Det er da også baggrunden for, at Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti har spurgt miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, hvor meget EU-støtte, der aktuelt går til opdræt af tyrekalve, som benyttes til tyrefægtning, samt hvor meget EU-støtte, der er gået til tyrefægterarenaer og eventuelt andet, som har med tyrefægtning at gøre, inden for de seneste 10 år.

Ministeren oplyser, at der ikke ydes specifik EU-støtte til opdræt af tyrekalve, som benyttes til tyrefægtning:

- Der er en regional tradition for tyrefægtning i dele af Spanien, Portugal og Frankrig. NaturErhvervstyrelsen har derfor rettet henvendelse til administrationen i disse lande og forespurgt i hvilket omfang, der ydes støtte til opdræt af tyrekalve, som benyttes til tyrefægtning. Frankrig og Portugal har oplyst, at der ikke ydes støtte under landdistriktsprogrammet til opdræt af tyrekalve til tyrefægtning, ligesom der ikke er særlige støtteforanstaltninger til tyrefægterarenaer med mere. NaturErhvervstyrelsen har ikke modtaget svar på styrelsens forespørgsel til Spanien, oplyser Esben Lunde Larsen.