Klima indtager en betydelig rolle i de igangværende finanslovsforhandlinger. SF har foreslået at købe 100.000 hektar landbrugsjord, som skal omlægges til skov.

Et område på to gange Falsters areal skal plantes til med skov, hvis det står til SF, der har bragt sit "finansskovsforslag" til bordet under de igangværende forhandlinger om en kommende finanslov. Staten skal således opkøbe 100.000 hektar landbrugsjord. Det beretter Jyllands-Posten.

Forslaget nyder ifølge avisen opbakning fra de andre støttepartier, Enhedslisten og Radikale Venstre.

- Vi skal op i ret mange hektar, hvis der skal være en effekt. Derfor skal vi finde ud af, om der er midler, vi kan bruge allerede nu på at opkøbe landbrugsjord og komme i gang. Det skal være i år og ikke næste år, siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr of fortsætter:

- Der er dansk landbrugs eget forslag. Jeg tror, vi kan gøre det i samarbejde med landsbruget.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce