Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet mener ikke, der er noget særlig klimavenligt ved at dyrke hestebønner i Danmark. Det fremgik for nylig af en artikel i LandbrugsAvisen, skriver Sagro i en pressemeddelelse.
Særligt slog han på, at klimaomkostningen ved at fragte sojabønner fra Sydamerika til Europa er meget beskeden, når man deler det ud på det enkelte kilo kød. Om proteinet produceres i Sydamerika eller Europa rykker altså ikke stort ved det globale klimaregnskab, lød konklusionen.
Eva Tine Engelbreth, planterådgiver i Sagro, mener dog, at der er andre væsentlige argumenter at tage med i det samlede billede.
- Produktionen af soja i Sydamerika koster hvert år ødelæggelse af regnskov ved at dyre- og plantearter går tabt. Og vi ved, at der bliver brugt sprøjtemidler, der er forbudt i EU, fordi de kan ødelægge natur og gøre lokalbefolkningen alvorligt syg, siger hun.
På størrelse med Sjælland
Omfanget af den Sydamerikanske sojaproduktion for at levere sojaskrå til danske grise, køer og høns er så stor, at det alene årligt beslaglægger et område på størrelse med Sjælland, fortæller hun.
Jørgen E. Olesen mener, at dyrkning af protein i Danmark blot vil betyde, at der så dyrkes mindre korn. Det vil medføre, at der inddrages nye arealer til korndyrkning i andre lande, og derved er der bare flyttet rundt på produktion uden at gavne klimaet.
Eva Tine Engelbreth har en lidt anden tilgang til problemstillingen:
- Jeg mener, at landmænd og forbrugere skal tage ansvaret på os, så vi får fødevarer, der er produceret bæredygtigt. Hestebønner er en fantastisk afgrøde, fordi den fikserer kvælstof, den sanerer i kornsædskifter, og den er en rigtig god forfrugt til hvede og andre kornsorter, fremhæver Eva Tine Engelbreth.
Areal er fastholdt
Hun er derfor godt tilfreds med, at det er lykkedes at fastholde - og endda at øge - antallet af konventionelle landmænd i Sagros område, som dyrker hestebønner. Antallet er steget fra 36 til 37.
Det er et godt resultat set i lyset af, at der på landsplan har været så stor en tilbagegang, at det samlede areal er faldet fra 24.000 til 16.000 ha med hestebønner.
Årsagen til det store frafald skal blandt andet søges i, at sidste års varme og tørke gjorde hestebønnerne til en katastrofe på arealer, der ikke kunne vandes.
- Interessen for at dyrke hestebønner er steget støt de seneste år, og jeg synes stadig, der er mange gode argumenter for, at den udvikling skal fortsætte. Ikke fordi det vil redde klimaet, men fordi, der er masser af gode miljømæssige og etiske grunde til at producere protein lokalt. Og i øvrigt er hestebønner fremragende som foder til grise, køer og høns, siger Eva Tine Engelbreth i pressemeddelelsen fra Sagro.
Prisen på soja svinger rigtig meget afhængigt af de globale lagre og verdensmarkedet, men lige nu er prisen lav. Det vil dog altid være en fordel selv at dække noget af proteinbehovet ind via egne hestebønner for at kunne stabilisere prisen på foder til egne dyr, understreger hun.
