Tusindvis af Black Soldier fluer skal arbejde i døgndrift for Carsten Lind Pedersen og teamet i virksomheden Enorm Biofactory A/S på en nedlagt kyllingefarm ved Hvirring, Hedensted, hvor en helt insektlandsby, fordelt over to hektar, bliver synlig over de næste tre år.

Lige nu står 3200 kvadratmeter nyistandsatte produktionsstalde klar med plads til både moderdyr, larver, forarbejdning og udvikling af nye produkter. I løbet af kort tid går virksomheden fra forsøgsstadiet til produktionstadiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis der er interesse, vil vi på sigt bygge en oplysningssti rundt om virksomheden, så publikum kan følge hele processen fra larve til protein og foder.

Carlsten Lind Pedersen, CEO, Enorm.

I forsøgs- og testfasen skal der produceres 1,5 ton larver om dagen, der tørres og bliver til til 500 kg mel, der indeholder 350 kg insektprotein og 150 kg insektfedt. Målet er 100 tons levende larver om dagen i 2021.

De næste tre år investerer virksomheden godt 25 millioner kroner i udviklingsprojektet, proof of concept, på Hedelundvej. Virksomheden er udpeget som fyrtårnsprojekt af Miljøstyrelsen. Projektet har udløst 10 millioner kroner i støtte til opførsel af produktionsstalde. Fremadrettet vil Enorm investere over 200 millioner kroner i nye anlæg.

- Vi producerer insekter, men det er stadig produktionsdyr. Alting kan lade sig gøre i en petriskål, men hvis vi skal udvikle os til en egentlig produktion, så skal der volume til. Det kræver automatisering og effektivisering. 100 tons insektmel er ikke noget, man kan lave i små papkasser, det kræver professionelle produktionsanlæg, siger Carsten Lind Pedersen, administrerende direktør Enorm Biofactory A/S.

rich-media-2
Proteinet fra soldaterfluen kan bruges til blandt andet fiskefoder og på sigt svinefoder. Foto: Marianne Nørmark.

Ledelsesteamet bag Enorm Biofactory består af hovedinvestor Carsten Lind Pedersen, hans datter Jane Lind Sam, PR- og HR-ansvarlig, og Lasse Hinrichsen, udviklingsdirektør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi går i gang med at eskalere produktionen op i disse uger, og regner med at høste erfaringer frem til sommeren 2020. Forhåbentlig er vi klar til at gå fuld i skala-produktion i 2021, fortæller Carsten Lind Pedersen.

Virksomheden er den første professionelle insektproduktion i Danmark, andre er i gang, men er stadig på forsøgsstadiet, fortæller den administrerende direktør.

- Der er ingen manual for insektproduktion, vi kan slå op i, når det gælder en stor produktion som vores. Vi må høste vores egne erfaringer, siger Carsten Lind Pedersen, der har en fortid som svineproducent. Han solgte bedriften i 2006 og har siden været en del af ejerskabet og bestyrelsen i en svineproduktion i Rumænien. I 2016 indgik han i ejerkredsen i Enorm Biofactory og har siden skudt adskillige millioner i insektfarmen.

rich-media-4
I øjeblikket arbejder fem medarbejdere hos virksomheden Enorm Biofactory. På sigt regner man med at beskæftige 30-40 medarbejder på Hedelundvej ved Hvirring. Foto: Marianne Nørmark.

En sulten larve

Hos Enorm har man besluttet sig for at koncentrere sig om de sorte soldaterfluer. Carsten Lind Pedersen fortæller, at mange udefra ofte har en formodning om, at insekter ligner hinanden, og at man derfor som produktionsvirksomhed kan tage mange forskellige insekter ind i staldene.

- Man blander jo heller ikke grise og kyllinger under samme tag. Vi har valgt at specialisere os i den tropiske Black Soldier Fly-flue. Vi vil genere vores eget avlsprogram og udviklingsarbejde og ser stort potentiale i netop disse produktionsdyr og larver, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Larverne fra soldaterfluen kan omdanne store mængder organisk restprodukter fra for eksempel kartoffelmelproduktion, mejerier og bryggerier og omdanne materialet til protein og olie i fødevare og dyrefoder. Enorm har især fokus på insektmel som fiskefoder, som de ser et stort potentiale i.

- Der fiskes ikke nær de mængder fisk til fiskefoder, som tidligere, så vi forudser, at der bliver mangel på animalsk protein i fremtiden. Insektproduktion er en voksende industri i Europa, det kommer til at gå rigtig stærkt, siger Carsten Lind Pedersen.

For at imødekomme efterspørgslen på animalsk protein forudser den internationale interesseorganisationen, Ipiff , at der i fremtiden bliver bygget 120 insektfarme rundt i Europa, inden for de næste fem-syv år.

Siden det blev lovliggjort i 2017, at fodre fisk med forarbejdede insekter, er der blevet produceret cirka 2000 tons insektprotein i Europa.

I Danmark er det kun tilladt at bruge hele insekter i fødevare. Om kort tid forventes EU at give tilladelse til at insektprotein kan bruges til fjerkræfoder og senere svinefoder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

{% image: 4 %}

Tonsvis af madspild

Enorm er landet lige ned i tidens store fokus på bæredygtighed og klima. Hele verden har fokus på udfordringerne med at skaffe mad nok til verdens stigende befolkning uden at belaste kloden yderligere. I øjeblikket bliver 30 procent, svarende til 88 millioner tons, af Europas fødevareproduktion til madspild.

Det kan soldaterfluens larver lave om på og omsætte til protein, der kan indgå i en bæredygtig cyklus med mad og foder til både mennesker og dyr.

- I fremtiden bliver der stor interesse og fokus på recirkulering af vores fødevare. Der er en lang række af FNs verdensmål om bæredygtighed, som insektproduktion vil kunne dække. Insekterne er nærmest lig med bæredygtighed, siger Carsten Lind Pedersen.

Visionen hos Enorm er at udvikle sig til en international virksomhed inden for udvikling og forskning i insekter til fødevare- og dyrefoderproduktion.

I øjeblikket beskæftiger Enorm en maskinmester, en brasiliansk professor i insekter og flere produktionsmedarbejdere. Over de næste tre-fem år vil virksomheden ansætte løbende og formentlig nå op på en medarbejderstab på 30-40 personer indenfor forskellige faggrupper.