Der har været en del snak om, at landmænd og byfolk er vokset fra hinanden og har hver sin opfattelse af, hvad natur og et godt liv på landet er. Derfor er man nødt til at begynde at tale sammen og lære at forstå hinanden for fælles bedste ikke mindst ude i landsbyerne, skriver Østjysk Landboforening i deres indbydelse.

Østjysk Landboforening inviterer medlemmer og deres naboer til en snak på kryds og tværs på land og i by om det gode liv på landet, om natur og produktion den 6. december kl. 19 i Landbrugets Hus i Horsens.

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Hvis vi, landmænd, har et godt naboskab er det meget nemmere at drive sin produktion og virksomhed, siger bestyrelsesmedlem og svineproducent Martin Mogensen fra Go-Gris, der er initiativtager til aftenen.

Moderne bønderøv

Aftenens oplægsholder er Søren Vester, kendt fra TV-udsendelserne: I hus til halsen. Han er uddannet designer og selv flyttet på landet i Thise. Han kalder sig for en ?moderne bonderøv? og arbejder for det gode landsbyliv og for at se mulighederne sammen med andre landmænd og byfolk i lokalområdet på tværs af baggrund, erhverv og politiske ståsteder.

- Over en kop kaffe og kage skal vi, landmænd og naboer, snakke sammen om alt det, vi i fællesskab kan gøre af godt for lokalområdet, forklarer Martin Mogensen.

- Vi har alt for længe gået rundt, som modsætninger til hinanden. Det behøver vi slet ikke. At snakke sammen, som gode naboer, kan garanteret føre mange spændene ting med sig. Måske kan vi også hjælpe hinanden i gang med ny og anderledes produktion, små butikker, fællesspisning og fælles initiativer på anden vis, siger Martin Mogensen.