Halebid og luftvejslidelser er nogle af de problemer, som grise i frilandsbaserede systemer ofte må kæmpe med. Det fremgik klart af en undersøgelse, som forskere ved Aarhus Universitet offentliggjorde i 2017. Her indgik slagteridata fra knap 1,1 mio. slagtesvin registreret ved rutinemæssig kødkontrol over en periode på tre år.
Det skriver DCA.
Men hvor stor er forekomsten af haleskader og luftvejslidelser hos grise fra økologiske og konventionelle frilandsbesætninger ? og hvad er de mulige årsager til, at problemerne opstår? Det har Miljø- og Fødevareministeriet bedt forskere fra Aarhus Universitet om at undersøge. Resultatet er netop publiceret som DCA-rapport.
- Alle grise, der vokser op i frilandsbaserede systemer, er ukuperede, men i undersøgelsen fandt vi en markant forskel i forekomsten af halebid mellem besætningerne ? i gennemsnit havde 30 procent af slagtesvinene tegn på halebid, forklarer postdoc ved Institut for Husdyrvidenskab, Hanne Kongsted.
Risikoen for halebid viste sig at være højere blandt konventionelle frilandsgrise end blandt økologiske grise, og årsagerne til det bør ifølge forskerne undersøges nærmere.
- Men det tyder på, at selv i produktionssystemer med en lav belægningsgrad og med adgang til halm og grovfoder, tilgodeses grisenes naturlige adfærd ikke fuldstændigt, siger Hanne Kongsted.
En udfordring
Forskerne har i forbindelse med undersøgelsen besøgt 24 besætninger, hvor de har interviewet ejerne, lavet observationer og opmålinger i stier og udført kliniske undersøgelser af flere aldersgrupper af grise, i perioden fra fravænning til slagtning. De har samtidig indhentet data fra den rutinemæssige kødkontrol for forekomsten af halebid og luftvejslidelser i de 24 besætninger.
- Ejerne fortalte, at halebid er noget, man som besætningsejer konstant skal være på vagt over for, og at det er en udfordring at passe grise med lange haler. Dyrenes medfødte nysgerrighed og opsøgende adfærd stiller krav til det omgivende miljø og til de personer, der passer dem, forklarer Hanne Kongsted.
Hvis der er halebid i besætningerne, var det ifølge ejerne som regel enkeltdyrs-tilfælde. Her kan voldsomme udbrud forebygges ved at tage enten den, der har bidt, eller den bidte ud af stien.
- I vores undersøgelser i besætningerne fandt vi mange haler med lette til medium skader, mens voldsomme skader var sjældnere. At de observerede halebid ikke er opstået som tydelige og blodige udbrud, passer med, at landmændene generelt ikke rapporterede at se sådanne udbrud, siger Hanne Kongsted.
I forhold til hvilke faktorer, der har betydning for forekomsten af halebid, tyder undersøgelsen på, at man især fra grisene vejer omkring 30 kg skal igangsætte intensiv forebyggelse ved at supplere med ekstra strøelse og grovfoder. Det stemmer overens med landmændenes erfaringer.
- En højere belægning indendørs, både for unge grise og slagtesvin, samt en høj belægningsgrad på foderpladsen for unge grise er også forbundet med en øget forekomst af halebid. Her kan komplekse stier med flere halv- og helmure være en spændende løsning. De giver ikke alene bedre mulighed for grisene til at gemme sig, men beskytter også mod træk, der ligeledes af flere landmænd betegnes som en risikofaktor, siger Hanne Kongsted.
Opdages ofte ikke
Undersøgelsen viser også en dårlig overensstemmelse mellem klinisk registrerede halebid og halebid registreret ved den rutinemæssige kødkontrol. Niveauet af halebid i besætningerne var gennemsnitligt 20 gange højere end ved kødkontrollen, men det varierede markant.
I nogle tilfælde var der fire gange flere kliniske end kødkontrolmæssige halebid, mens det tal andre gange var over 40. I ét tilfælde blev der fundet halebid hos 80 procent af slagtesvinene umiddelbart før levering, mens kødkontrollen ingen registrerede.
- Det er klart et problem. Men kødkontrollens primære formål er at udpege potentielle fødevaremæssige problemer, og der er halebid måske ikke det væsentligste. Samtidig kan biddene hele undervejs, og det kan ligne en kuperet hale, hvis der ikke er sårlæsioner. Så det er svært at vurdere forekomsten på baggrund af registreringer i kødkontrollen ? derfor er det nødvendigt med kliniske registreringer i besætninger, siger Hanne Kongsted.
