Biavlsprogram 2020-2022 har til formål at forbedre mulighederne for at producere og afsætte danske biavlsprodukter. Under programmet kan du søge tilskud til for eksempel anvendt forskning, faglig bistand og produktforbedringer. Nyt i det kommende program er, at Landbrusgstyrelsen prioriterer projekter, der vil reducere honningbiers dødelighed samt projekter, der vil øge produktionsværdien af biavlsprodukter.

Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ansøgningsrunden er åben fra 1. november 2018 til 7. januar 2019. Puljen bliver lagt endelig fast med finansloven 2019.

Landbrugsstyrelsen holder et informationsmøde om Biavlsprogram 2020-2022 i København torsdag den 4. oktober 2018. Sæt kryds i kalenderen allerede nu.

Søgning af tilskud

Du kan søge om tilskud til forskellige indsatser, for eksempel:

- Faglig bistand til biavlere og biavlerorganisationer

- Bekæmpelse af skadegørere og bisygdomme, særlig varroasyge

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Flytning af bistader

- Projekter til at støtte genoprettelse af bibestandene i EU

- Gennemføre programmer for anvendt forskning vedrørende biavl og biavlsprodukter

- Forbedring af produktkvaliteten

Fremtidssikring

Programmet understøtter den danske biavlsstrategi, der blandt andet har til formål at fremtidssikre dansk biavl og bestøvning gennem fortsat at vedligeholde sunde danske bier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Biavlsprogrammet 2020-2022 hører under den fælles markedsordning, som er et led i gennemførelsen af EU's fælles landbrugspolitik. Programmet finansieres af 50 pct. fra EU og 50 pct. fra nationale midler.