Produktionen af medicinsk cannabis kan gå i gang. De første stiklinger, der skal være grundstammen til produktionen af medicinsk cannabis er landet i Odense. Det skriver fyens.dk.

Spectrum Cannabis, der har hovedkontor på gartneriet Nældebakken, modtog onsdag morgen i alt 657 stiklinger, og de bliver moderplanter til fremtidens produktion på Fyn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På Fyn er der investeret massivt i cannabis-produktion. Spectrum Cannabis har postet cirka 100 millioner kroner i projektet. Storgartneren Mads Pedersen kaster sig også over cannabis-produktion med en investering på omkring en kvart milliard kroner, ifølge fyens.dk.