Forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet samarbejder med Seges i et nyt projekt, der forventes årligt at kunne reducere udvaskning af nitrat fra landbrugets marker med 1.000 tons kvælstof og spare landbruget for 18 millioner kroner. Det skriver DCA på deres hjemmeside.
Projektet StyrN vil skabe grundlag for næringsstofregnskaber, som den enkelte landmand kan bruge til bedre at mindske overskuddet og øge effektiviteten af næringsstoffer. Målet er at udarbejde regnskaber for cirka 85 procent af det danske landbrugsareal, der allerede er registreret i planlægningsværktøjet Mark Online.
Kvælstoftab skal begrænses
Noget af den gødning, som landmanden tilfører sin marker, går tabt. Disse tab belaster miljøet og indebærer en unyttig omkostning for landmanden. Tabet kan reduceres ved at lave mere præcise beregninger af den enkelte marks behov for kvælstof og ved at justere valget af afgrøder. Med mere præcise oplysninger kan landmanden bedre matche sit valg af afgrøder med jordens aktuelle kvælstofstatus. Derved kan sædskiftet optimeres, så det udnytter jordens næringsstoffer bedst muligt.
Partnerne i projektet vil udvikle regnskaberne på grundlag af data, som landbruget allerede nu melder ind i Mark Online og har liggende i Dansk Markdatabase. Det betyder, at der ikke er brug for ekstra indtastning for at lave beregningerne for næringsstofoverskud, tab af kvælstof, ændringer i jordens indhold af kvælstof og det mest optimale sædskifte.
Tager højde for alt
Projektet vil skabe beregningsgrundlaget for disse markbalancer. Forskerne vil blandt andet beskrive, hvordan forventet udbytte og proteinindhold skal beregnes afhængigt af afgrødernes forsyning med kvælstof. De vil også beskrive, hvordan kvælstoffiksering og kvælstofmineralisering skal beregnes på markniveau.
Jordens indhold af kvælstof er fordelt i forskellige puljer med forskellige omsætningshastigheder og kemiske egenskaber. Ændringer i jordens totale kvælstofpulje er et resultat af dyrkningshistorik, afgrødevalg, nedmuldning af halm, dyrkning af efterafgrøder og anvendelse af organisk gødning. Jordbundsforhold, jordbearbejdning og klima påvirker også ændringerne i kvælstofpuljen. Hvordan alle disse forhold skal beregnes vil forskerne også beskrive.
Forskerne vil også beskrive, hvordan nitratudvaskning skal estimeres. Kendskab til nitratudvaskningens størrelse kan skærpe landmandens opmærksomhed på, hvor i sædskiftet, der kan sættes ind for at begrænse tabet af kvælstof.
De mange tal, beregninger og ligninger samt deres indbyrdes sammenhænge skal munde ud i et værktøj, der vil indgå i Mark Online og dermed helt automatisk blive tilbudt til alle landmænd, der bruger dette beslutningsstøttesystem - svarende til omkring 85 procent af det dyrkede areal i Danmark. Inden da bliver det afprøvet og demonstreret på udvalgte landbrug med forskellige næringsstofoverskud, jordpuljeændringer og nitratudvaskning.
