Når markplanen består af 2.700 hektar jord med alt fra vinterhvede til melkartofler og juletræer, kræver det god planlægning og fremsynethed, hvis man vil være sikker på at få det maksimale ud af produktionen.
Hos JSJ Agro, der holder til på Birkelse Gods i Nordjylland, er det medejer og daglig leder Jens Jungersen, der har det store overblik over landbrugsselskabets aktiviteter i marken. Vi har besøgt JSJ Agro for at høre mere om deres arbejde med dræning af jorden.
- Vi har altid haft et stort fokus på dræning. Hvis vi ikke hele tiden er skarpe, kan det gå rigtig galt, siger Jens Jungersen.
JSJ Agro har jord ned til Limfjorden, og jorden er hovedsageligt JB 2, 4 og 6. Det er velkendt, at 2017 var et særdeles vådt år, og hos JSJ Agro kom man bestemt heller ikke tørskoet gennem året.
- Vi fik 800 millimeter fra 20. juli og frem til årsskiftet. Jeg har ikke oplevet noget lignende i den tid, jeg har været landmand, siger Jens Jungersen og fortsætter:
- Vi havde nogle arealer med halm, som vi vendte fem gange, men alligevel blev det ikke tørt nok til at vi kunne få det ind. Vi mistede 18 hektar melkartofler. Hvis vi ikke havde drænet, havde vi mistet meget mere. Det ville være gået grueligt galt.
Året rundt
Da JSJ Agro blev etableret i 2006, rådede firmaet over 1600 hektar. Siden er der kommet en del mere til, og fælles for en stor del er, at jorden er drænet med gamle lerrør, der er lagt ned i 50'erne og 60'erne.
- De gamle dræn er simpelthen slidt op. Derfor har vi en stor opgave der går ud på, at vi skal have skiftet dræn, hvor det er nødvendigt, forklarer Jens Jungersen.
Til opgaven har JSJ Agro en gravemaskine på 15 tons, der er bemandet af to mand året rundt, der udelukkende står for etablering og vedligeholdelse af dræn.
- Vi har tidligere brugt en entreprenør til opgaven, men for tre år siden valgte vi selv at gå i gang. Vores folk arbejder på dræn året rundt, og vi kan se, at det har en stor effekt. Vi hæver udbytterne betydeligt på de områder, hvor de har været i aktion. Vi har eksempler på marker, hvor vi er gået fra nul til fuldt udbytte, siger Jens Jungersen.
Da Maskinbladet besøgte det nordjyske storlandbrug, var markerne mange steder så våde, et de to dræningsfolk ikke kunne fortsætte arbejdet med at lægge nye drænrør. Men når man råder over 2.700 hektar, er der nok at tage fat på.
- Når det er for fugtigt til at køre i marken med gravmaskinen, bruger de tiden på at rense grøfter og spule de eksisterende dræn, så vandafledningen er i top, siger Jens Jungersen.
Som en sidebeskæftigelse har JSJ Agro også et salg af drænslanger, og i sæsonen sælger de et sted mellem 20 og 40 kilometer drænslanger om ugen.
Skal graves
Der findes et væld af forskellige drænløsninger, men hos JSJ Agro sværger man til den traditionelle metode, hvor man graver ud med en gravmaskine og lægger drænslanger med en drænkasse, inden slangerne bliver dækket af filtergrus.
- Det gælder om at finde den metode, der passer til jorden. Vores jord er så tæt, at vi bliver nødt til at grave ud på den gammeldags måde. Andre steder kan man måske klare det med en L-plov eller en kædegraver, men vi bliver nødt til at grave ud, forklarer Jens Jungersen, der opfordrer til, at man allierer sig med en ekspert, når man skal have jorden drænet.
- Det er vigtigt, at man samarbejder med en entreprenør, der ved noget om dræning. Før i tiden var Hedeselskabet eksperter i dræn, men siden de stoppede, er der blevet lavet mange dårlige dræn rundt i landet. Heldigvis er mange af de dårlige væk nu, så der er stort set kun eksperter tilbage, siger Jens Jungersen.
Hos JSJ Agro bruger man årligt et sted mellem 50 og 75 kilometer drænslanger, og det er med til at dræne et areal på mellem 100 og 150 hektar.
Rette tid
Selvom JSJ Agro driver 2.700 hektar, har firmaet kun 13 ansatte. Én driftsleder og to beskæftiget med dræning, fire mand arbejder med juletræerne og derudover er to mand ansat til at køre transport af eksempelvis kartofler. Det betyder, at der er fem mand tilbage arbejdet i marken, og det stiller store krav til rettidigheden.
- Vi er afhæninge af at kunne komme i jorden på rette tid. Det er en af grundene til, at vi fokuserer så meget på dræning. Det kan vælte ret meget, hvis vi ikke kan køre i marken, når vi har planlagt det, siger Jens Jungersen.
På bedriften har man således også investeret i flere maskiner på bælter, der grundet et mindre marktryk er med til at forlænge sæsonen.
- Vi klarer alt såarbejdet med en bæltetraktor, og vi bruger den også til at køre det første tildeling gødning ud. Den gør, at vi kan starte med gødning mindst en uge tidligere, end hvis vi kørte med dæk. Alle vores mejetærskere og vores kartoffeloptager er ligeledes monteret med bælter, forklarer Jens Jungersen.
Ti år
Det kræver en massiv planlægningsindsats, når de store arealer skal drives optimalt, og selvom der er to mand ansat til dræning, skal der stadig træffes nogle valg og fravalg.
- Vi kan ikke nå det hele, så derfor må vi prioritere opgaverne. Højværdiafgrøder som juletræer og kartofler står øverst på min liste. Det er samtidig to afgrøder, hvor det er afgørende, at jorden er veldrænet. Når man arbejder med kartofler, er man afhængig af, at kunne komme i marken hen til sidst i oktober, og det stiller krav til dræningen, forklarer den daglige leder af JSJ Agro og fortsætter:
- Der er nogle sædskiftekrav i arbejdet med kartofler, der gør, at jeg gerne vil være tre-fire år foran.
Tre-fire år er dog ingenting i forhold til den rettidighed der kræves, når man har juletræer.
- Juletræerne står på marken i ti år, så der skal man virkelig tænke forud. Samtidig er træerne stort set ikke til at sælge, hvis de står for vådt. Selvom vi planlægger, så godt som vi kan, har vi været nødsaget til at nøddræne i juletræerne i september. Det er bestemt ikke at foretrække, men man må jo gøre, hvad man kan, siger Jens Jungersen.
Kom i gang
Selvom 2017 satte rekorder med nedbørsmængden, så tror Jens Jungersen ikke, at det kommer til at se meget anderledes ud i fremtiden.
- Dræn bliver kun mere aktuelt i de kommende år. Jeg tror ikke, at vi nogensinde kommer tilbage til 600 millimeter årsnedbør, siger han.
I 2017 oplevede mange store problemer med at få høsten i hus, da markerne var våde, men hvis man først opdager det til høst, har man faktisk sovet i timen.
- Jeg vil påstå, at hvis en landmand oplever dårlige udbytter, så vidste han det faktisk godt, da han såede marken. Derfor vil jeg altid opfordre til, at man ser to-tre år frem i tiden og kommer i gang med at få gjort noget ved det, inden det bliver et kæmpe problem, siger Jens Jungersen og forsætter:
- Selvom vi her hos os bruger meget krudt på dræning, vil vi faktisk gerne dræne endnu mere. Jeg tror aldrig, at vi bliver færdige med at dræne.
