Abonnementsartikel

Arlas acontopris sænkes 6. juli med 1 eurocent pr kilo. Efter juli måneds valutakorrektion svarer det til 6,6 øre pr kilo. Økotillæg hæves samtidig med 3 eurocent.

I en pressemeddelelse skriver Arla:

"Markedsudviklingen for økologiske mejeriprodukter er positiv, og vi ser en stor efterspørgsel efter økologisk mælk. På samme tid er der hård konkurrence om økologisk rå mælk. Derfor hæves økotillægget med 3 eurocent i Centraleuropa og Danmark. I Sverige blev økotillægget sat op 25. maj.

Industri-markederne fortsætter med at falde, dog viste seneste GDT-auktion kun mindre fald i priserne. Detailmarkedet fortsætter også nedad, hvilket påvirker hele peer gruppen.

Udsigten for de kommende måneder forsætter med at være usikker med en risiko for yderligere negativ udvikling."

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Derfor hæves økotillæg


På samme tid, som det generelle detailmarked i Europa falder, er der en produkttype, som lykkedes med at stå imod og endda gå frem prismæssigt, også i Arla Foods. De seneste måneder er forbrugernes og butikkernes efterspørgsel efter økologiske produkter steget, og det har givet stigninger i det europæiske marked for økologisk rå mælk. Det har ført til prisstigninger over for detailleddet, som Arla også har taget del i.



Arla er tæt på at mangle økologisk råvare og satte i foråret forskellige tiltag i værk for at forbedre situationen, blandt andet en plan for rekruttering og omlægning til økologisk mælkeproduktion. Det er dog en længerevarende process, og her og nu er der et behov for at sikre den økologiske mælk i selskabet.

25. maj hævede Arla økotillægget i Sverige, og Arlas danske og centraleuropæiske økologer, som tilsammen leverer cirka 430 mio. kg mælk årligt, får nu en stigning i det økologiske tillæg på 3 eurocent pr kg mælk (22,4 øre).

Arlas ledelse vurderer løbende udbud og efterspørgsel for økologisk rå mælk og justerer cirka hvert kvartal økotillægget. Arlas økologiske mælkepris baserer sig på den generelle acontopris, og reguleringen af økotillægget ses også i relation til denne, også når det generelle marked igen begynder at gå opad.

- Indtjeningen på økologiske mejeriprodukter kommer alle Arlas mælkeproducenter til gavn lige nu, og det er positivt. For at opretholde en stærk position for det økologiske sortiment fra Arla har ledelsen besluttet at hæve økotillægget først i Sverige i slutningen af maj, og nu i Centraleuropa og Danmark, siger Peder Tuborgh, adm. direktør i Arla Foods.