BASF har netop gennemført anden runde sin 2015-spørgeundersøgelse blandt 237 udvalgte landmænd, der i alt driver 132.784 hektar fordelt over hele landet. Der var 13 flere landmænd og 8.778 hektar mere med i anden runde end i første runde. De 237 bedrifter driver i gennemsnit 560 hektar inden for en stor variation fra 106 til 2.300 hektar.
Længere vækstsæson
Undersøgelsens anden runde viser blandt andet, at 49 procent af de spurgte landmænd har ændret i deres planlagte sprøjtninger mod svampesygdomme i deres vinterhvede
Årsagerne til ændring i planerne for svampesprøjtningerne vinterhveden er i høj grad:
- Skift til andet middel end det planlagte
- Ændring af dosering på grund af forventet højt smittetryk af Septoria og som følge af meget nedbør
- En lang vækstperiode på grund af køligt vejr har givet behov for en ekstra sprøjtning
- Kraftige angreb af gulrust i hvede
På tidspunktet for undersøgelsens gennemførelse (uge 21-22) havde 27 procent af landmændene kun udført en sprøjtning i deres vinterhvede, 57 procent havde udført to sprøjtninger og 15 procent tre sprøjtninger. En enkelt landmand havde gennemført fire sprøjtninger.
Meget lave doseringer
I anden sprøjtning mod svampesygdomme i vinterhvede var det planlagt at bruge 0,45 liter svampemiddel pr. hektar, men der blev i gennemsnit brugt 0,49 liter middel pr. hektar. Altså en meget lille øget dosering.
Hvor der er sprøjtet tre gange mod svampesygdomme i vinterhvede, er der i tredje sprøjtning brugt 0,51 liter middel pr. hektar mod planlagt 0,47 liter. Altså kun en meget lille øgning.
- Selvom forsøg fra Aarhus Universitet har vist, at tilsætning af lige dele Ultimate S til Viverda kan øge udbyttet med 2,6 hkg pr. hektar, er det alligevel ikke alle, der tilsætter Ultimate S, fortæller Klaus Nielsen.
Det undrer han sig lidt over, fordi muligheden kan give en pæn merindtjening.
I øvrigt vurderer de spurgte landmænd, at årets smittetryk indtil nu har været lavt i vinterhveden. De har generelt fortrinsvis registreret forekomst af meldug og septoria, mens der generelt ikke er set meget DTR. Gulrust er stort set kun observeret i modtagelige sorter som Substance
Mindre end planlagt
I vårbyg har 39 procent af deltagerne sprøjtet en gang mod svampe-sygdomme, og 8 procent har sprøjtet to gange. Nogle havde på tidspunktet for anden runde endnu ikke sprøjtet.
Smittetrykket fra svampesygdomme i vårbyg vurderes generelt til enten ikke at være der eller at være meget lavt. Men der er konstateret forekomst af bygbladplet og skoldplet. Der er ingen, som vurderer smittetrykket til at være højt af de mulige svampesygdomme, som er meldug, skoldplet, bygbladplet, bygrust og ramularia
I første sprøjtning mod svampesygdomme i vårbyg var det planlagt at bruge 0,23 liter pr. hektar, men der blev i gennemsnit brugt 0,20 liter middel pr. hektar.
- Der blev altså brugt en lidt mindre dosering end planlagt, siger Klaus Nielsen.
Ikke sprøjtet rug endnu
Hos deltagerne, der dyrker rug i år, har 35 procent udført en sprøjtning, 29 procent to sprøjtninger og syv procent tre sprøjtninger mod svampesygdomme på tidspunktet for undersøgelsen.
- Men knap en tredjedel af deltagerne, der dyrker rug, havde på tidspunktet for anden runde endnu ikke udført en første sprøjtning i deres rug, fortæller Klaus Nielsen.
Deltagerne med rug vurderer da også, at der ikke var nogen smitte eller kun lavt smittetryk af de traditionelle svampesygdomme meldug, skoldplet, rust og bladplet. Der er dog konstateret skoldplet, meldug og rust.
I første sprøjtning mod svampesygdomme i rug var det planlagt at bruge 0,28 liter pr. hektar, men der blev i gennemsnit brugt 0,26 liter middel pr. hektar. Altså en lidt mindre dosering end planlagt. I anden sprøjtning mod svampesygdomme i rug var det planlagt at bruge 0,36 liter pr. hektar, men der blev i gennemsnit brugt 0,34 liter middel pr. hektar. Altså en lidt mindre dosering end planlagt.
Få har sået om
Af de spurgte landmænd har 12 procent omsået på grund af angreb af havrerødsot. To tredjedele af det omsåede areal (340 ha) er vinterbyg, mens vinterhvede udgør det næststørste areal (156 ha) og kun en enkelt har omsået rug (5 ha).
Af de personlige bemærkninger til de seks interviewere i forbindelse med anden runde af spørgeundersøgelsen fremgår det, at mange har fortrudt, at de ikke omsåede marker angrebet af havrerødsot på et tidligt tidspunkt.
Omfanget af skaderne på grund af havrerødsot bestemmes i høj grad af den resterende sæson. Bliver det frem mod høst meget varmt og tørt, vil tabene øges betragteligt, mens køligt vejr med tilstrækkelige mængder nedbør vil have en vis begrænsende effekt på tabene som følge af havrerødsot.
Erfaringen fra landmændene har også været, at det især var de sene sprøjtninger (i slutningen af oktober/starten af november) mod lus, der havde stor effekt, mens de tidlige sprøjtninger ikke havde en tilstrækkelig effekt.
