Abonnementsartikel

Vil du crimpe og ensilere eller crimpe og konservere? Der er stor forskel i fremgangsmåden, og vi bringer en mini-guide.

Der er ikke længe til sæsonen for crimpning af korn starter, og det er vigtigt at gøre sig klart, hvilken type foder man gerne vil have, inden man går i gang.

Der er stor forskel på arbejdsgangen alt efter om man ønsker at crimpe og ensilere, eller om man vil crimpe og konservere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Er det korn, som skal bruges i fuldfoderblanderen sammen med alt det andet foder, er det billigst at crimpe og ensilere ved cirka 40 procent vandinhold. Vandindholdet må ihvertfald ikke komme under 35 procent. Når kornet har et vandindhold mellem 40 og 45 procent, ensilerer det ganske godt og sikkert, og samtidig kan man nøjes med få liter syreblanding pr. ton korn, siger Helge Laursen fra Bulldog Agri.

Konservere

Helge Laursen påpeger, at alle kornsorter kan crimpes og køres sammen i plansiloer eller crimpes direkte i siloposer. Hvis man har planer om at crimpe og konservere sit korn, er proceduren en ganske anden.

- Hvis kornet skalbruges i for eksempel en malkerobot, eller et andet sted, hvor det skal flyttes med snegle eller flexsnegle, er det bedst at crimpe og konservere. Her venter man, til kornet er nede på et vandindhold mellem 18 og 25 procent. Samtidig må der kun benyttes Propionsyre, da det konserverer kornet, når det ikke længere er i stand til selv at ensilere, siger Helge Laursen.

Han forklarer desuden, at det crimpede og konserverede korn er billigt foder, som køerne er vilde med i malkerobotten.