Arla har udpeget ny direktør for det danske marked. Det er Tomas Pietrangeli, 42, som har bred erfaring fra andre virksomheder med forbrugsvarer såsom P&G, Gillette og Royal Unibrew.

- Tomas bringer nogle spændende kompetencer med sig i sin nye rolle, som jeg glæder mig til at se ham udfolde og videreføre det synligt solide arbejde som vores danske forretning leverer, siger Arlas adm. direktør, Peder Tuborgh.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg ser meget frem til at skulle påtage mig opgaven som direktør for Arla Danmark, som jeg anser for at være Danmarks stærkeste og mest spændende virksomhed inden for fødevarer. Jeg glæder mig til sammen med holdet hos Arla at videreudvikle den danske forretning, siger Tomas Pietrangeli.

Peter Giørtz-Carlsen forlod for nyligt stillingen som direktør for Arla Danmark for at blive direktør for Arlas britiske forretning.