Arla indtager i januar sidstepladsen blandt de store europæiske mejeriers mælkepriser. Det er Hollands svar på Landbrug & Fødevarer, organisationen LTO, der sammenligner mejeriernes mælkepriser. Det skriver Dairy Industry Newsletter.

Det finske mejeri Hameen. O. topper listen med en mælkepris på cirka 3,08 kroner, mens danske Arla Foods indtager sidstepladsen med en pris på cirka 2,58 kroner. LTO sammenligner de løbende udbetalte aconto-priser, og de medtager derfor ikke en eventuel efterbetaling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Pinligt for Arla ligger mejeriet igen nederst - og 8,5 procent lavere end Dairy Crest," skriver Dairy Industry Newsletter.

Britiske Dairy Crest ligger på en tredjeplads med en mælkepris på 2,68 kroner pr. kg.