Mads Holm Danielsen fra firmaet Allaboutcows.dk har en bred kvægfaglig ballast, men koncentrerer en væsentlig del af sin rådgivning om mineraler, hvor han ser et behov for at gøre en indsats, blandt andet ved at hjælpe mælkeproducenter med at indkøbe mineraler ved licitation.

Han har blandt andet seks års erfaring som sælger og konsulent inden for mineraler, og det er blandt andet den erfaring, han nu trækker på i sit rådgivningsfirma, som så dagens lys den 1. maj 2013.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bedst balance

En af de kunder, som Mads Holm Danielsen har gennemført en licitation for, er mælkeproducent Henrik Haugaard fra Aalestrup.

Hans konsulent gennem de seneste 10 år er den private rådgiver Tonny Andersen, Future Cattle Advice, syntes, at det ville være en god idé at lade Mads Holm Danielsen tage sig af spørgsmålet om mineraler, og det er et samarbejde, som Mads Holm Danielsen synes er ret ideelt.

- Jeg vil nemlig helst undgå totalrådgivning. Jeg vil være specialist, siger han og tilføjer, at Tonny Andersen til gengæld har meget forstand på fodring af køer.

- Men jeg ved ikke nok om mineraler til at yde 100 procent. Det er mit argument for at gå i samarbejde med Mads. For det giver fagligt bedre løsninger til landmændene, supplerer Tonny Andersen.

- Vi går ikke op i, hvem der siger hvad, bare vi siger det rigtige. Det skal gå godt for kunderne, siger de samstemmende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gamle normer

En af udfordringerne ved mineraler er ifølge de to konsulenter, at normerne er gamle, og at der i mange år har været meget begrænset udvikling på området.

- Normerne er tilbage fra 1970'erne. Men i dag er køerne anderledes og det er foderet også, og det ved vi af erfaring er vigtigt, siger Mads Holm Danielsen.

Tonny Andersen tilføjer, at normerne har været de samme i alle årene.

- Der har været meget lidt udvikling, og 90 procent af diskussionen har handlet om fosfor, som diskuteres ud fra en miljøvinkel, siger han.

Foderplan er grundlag

I praksis griber Mads Holm Danielsen opgaven med licitation af mineralindkøbet an på den måde, at han laver forslag til mineralblanding, som han snakker med landmanden om.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Grundlaget for hans arbejde er foderplanen fra besætningens rådgiver samt analyser af grovfoderet.

- Her er det selvfølgelig en fordel med mineralanalyser. Men nogle halter stadig her, selv om det ikke er særligt bekostelige analyser, siger han.

Han mener, at det drejer sig om at komme så tæt på sandheden som muligt, selv om sandheden i form af normerne ikke er en objektiv sandhed.

- Og ingen besætninger ligger på normen, siger Mads Holm Danielsen.

Han beskriver markedet for mineraler som et rimeligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er nogle få store spillere på mineralmarkedet, men der er også kommet flere nye spillere, siger han.

Billigst er bedst

Oplægget sendes ud til udvalgte leverandører, som vender tilbage med konkrete tilbud.

- De tilbud, vi får ind, kigger jeg igennem ud fra en faglig vinkel, og det tilbud, jeg mener, skal vinde, er det med den bedste balance imellem pris og kvalitet, siger han.

- Her hos Henrik er det billigst tilbud tilfældigvis også det bedste, men i den næste besætning, jeg kommer i, er det måske det dyreste tilbud, tilføjer han.

Hos Henrik Haugaard er der 37 procent forskel på dyreste og billigste tilbud på mineraler til hele besætningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos Henrik Haugaard har de bydende firmaer givet et samlet tilbud på de forskellige mineraler til samtlige besætningsgrupper.

Mads Holm Danielsen fortæller, at det også er muligt at opdele en licitation i forhold til de enkelte besætningsgrupper.

Goldkøer er vigtige

Mads Holm Danielsen mener i øvrigt, at der stadig er alt for lidt fokus på køernes goldperiode, men at det i forhold til mineraler er en meget vigtig gruppe at interessere sig for.

- Goldkoperioden er den vigtigste, fordi det er begyndelsen på en ny laktationsperiode. Her i besætningen udgør goldkoblandingen 40 procent af udgiften til de lakterendes mineraler, fortæller han om resultatet af Henrik Haugaards licitation.Ifølge Mads Holm Danielsen findes der mange typemineraler.- Men faktum er, at de individuelle gårdblandinger udgør 80-90 procent - eller i hvert fald en meget stor del af markedet for mineraler, og at markedet for typemineraler er meget lille, siger han.

Ikke problemløser

En vigtig pointe for både Mads Holm Danielsen og Tonny Andersen er, at mineralers evne til at løse problemer ikke er stor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men mineraler er vigtige at interessere sig for af hensyn til optimering i besætningen, siger Tonny Andersen.

Begge er enige om, at det handler om at lytte til landmanden og se på problemstillingen i den konkrete besætning.

- Og så skal man ikke falde for fristelsen til bare at købe additiver som eksempelvis biotin og gærkulturer, der måske virker ved naboen. Ofte skal den slags væk, siger Tonny Andersen.

Han forklarer, at biotin eksempelvis ofte bruges til dårlige klove. Men måske er problemet i virkeligheden, at vommen ikke er velfungerende.

- Det er let at vælge til, men det kan være svært at tage noget væk igen, fordi landmanden bliver bange for at vælge noget fra, siger han. Mads Holm Danielsen tilføjer, at nogle gange fortsætter en landmand med at bruge noget for at undgå bøvl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er i landmandens hoved som en slags forsikring. Men ting skal bruges rigtigt på de rigtige tidspunkter for at bevare troværdigheden, siger de.

Henrik Haugaards bedrift

Cirka 300 årskøer, flest Holstein, men cirka 50 af køerne er RDM.

Der drives avl med både de røde og Holstein-køerne. Det er især sønnen Andreas, der er interesseret i avlen.

Stalden er bygget i 2006-2007.

Der er minimale ben- og klovproblemer i besætningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det tilskriver Henrik blandt andet, at sengebåsenes madrasser har gummimåtter ovenpå. - Mange problemer skyldes ru madrasser, mener han.

Der drives 230 hektar inklusive forpagtning.

Afgrøderne er majs og græs samt 45 hektar rug og byg - cirka halvt af hver afgrøde. 50 hektar majs.