Det er ikke kun landmænd, der stritter imod at åbne landbrugsloven og få andre investorer til at skyde penge i erhvervet. Det er ellers et af de forslag, Natur- og Landbrugskommissionen er kommet med.

Miljøminister Ida Auken (SF) er ikke så begejstret, skriver Altinget.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har været meget betænkelig ved at få nye ejerformer ind, for jeg er lidt af en romantiker, når det kommer til ejerforhold i landbruget. Men vi bliver nødt til at få nye penge ind i sektoren, og her kan nye ejerformer være helt afgørende. Vi skal se, om finansielle virksomheder kan investere i sektoren, og det vil de gøre, hvis de samtidig kan se stordriftsfordele i det. Men det er et dilemma, sagde ministeren, da hun onsdag talte ved Det Økologiske Råds debatmøde om kommissionens 44 anbefalinger.

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) er klar til at se på nye ejerformer i landbruget, sagde hun på mødet hos Det Økologiske Råd.