Det er hårdt for arme og ryg at muge ud i kalveboksene. Det er også svært at komme helt til bunds, så man slipper af med fluelarverne i sommerhalvåret. Og hvad gør man egentlig med kalvene, mens man muger ud?
Det summede længe i hovedet på mælkeproducent Hans Peder Krogsgaard.
- Det må da kunne gøres nemmere, tænkte han.
Og da lampen først blev tændt, var den ikke til at slukke igen. Hans Peder Krogsgaard baksede så længe med tanken, at han til sidst fandt på at sætte en ramme under boksene. Rammen kom på hjul, og en klap bagerst tillod boksene at trækkes frem uden at slæbe møget med.
- Nu er det nemt at trække boksene - med kalv i og det hele - et par meter frem. Og det, der ligger tilbage, er fire "frimærker" med møg, som man lige kan snuppe med minilæsseren, fortæller han.
Bedre hygiejne
Når kalvene skal flyttes ud af boksen, er det en fordel at kunne køre boksen ud, så den kan spules helt ren. Til det har Hans Peder Krogsgaard konstrueret en dolly af et par større hjul og en løftestang, som kan sættes på i et snuptag.
- Nu kan vi nemt køre boksene udenfor, når de skal vaskes. Ud over at vi slipper for bøvlet med at muge ud, så kommer vi også fluelarverne til livs. Når vi holder det så rent, kan fluelarverne ikke nå at klække selv i den værste fluetid, siger han.
Hans Peder Krogsgaard har altid haft et hoved for ideer - og for at bygge ting.
- Jeg er nok mere smed, end jeg er landmand, siger han med et smil.
Allerede som barn byggede han landbrugsmaskiner. Når han fik lov til at få en lille traktor, byggede han selv redskaber, roerensere og vogne og så videre ud af træ og søm.
- Jeg har min opfindsomhed fra min morfar. Han var et geni. Han var tømrermester og kunne også bygge alting ud af ingenting, fortæller han.
Reddede gården
Efter en slem orkan i 2005 fik Hans Peder Krogsgaard for alvor brug for sit kvikke hoved. Slægtsgården Store Krogsgaard ved Gudum nær Lemvig var nemlig tæt på at falde fra hinanden, og ydermuren var blevet revet fra taget og stod og skrånede udad.
- Vi fik et overslag fra en murer på, at det ville koste omkring 200.000 kroner at mure op igen. Men jeg tænkte, at det måtte kunne gøres billigere. Så vi trak i stedet muren tilbage til lodret og boltede den fast med indbygningsspær, fortæller Hans Peder Krogsgaard, som slap med 74.000 kroner for spærene.
Han boltede selv spærene sammen og reddede dermed den gamle ni meter høje lade, som hans farfar opførte i 1899.
Automatisk fodring
Hans Peder Krogsgaard havde længe ønsket sig et nyt fodringssystem til sine 125 dansk holstein-køer plus opdræt, men en stor fuldfoderblander ville aldrig kunne komme rundt i de snævre staldbygninger med lave døråbninger.
Derfor havde den vestjyske landmand kig på et Mix & Carry-fodringssystem fra Mullerup, der automatisk vejer, blander og fodrer.
- Det er det bedste køb, vi nogensinde har gjort. Den er imponerende præcis, og jeg kan styre det hele via en PDA, så vi sparer rigtig meget tid og besvær med fodringen, fortæller han.
Også her fandt han på nogle løsninger, som gjorde maskinen billigere og mere effektiv. I stedet for at købe dyre påslag til påfyldning af fordelerbordet fandt han på en løsning med tre bugservogne fra Tim, som tilføjer tre forskellige slags grovfoder til blanderen.
- Det eneste, jeg skal gøre manuelt, er at sætte det køreklare stik til. Ellers fylder den selv på blanderen. Jeg kan godt lide, at dyrene altid får frisk foder. Der er rigtig mange i Lemvig-området, som har problemer med mycoplasma, og jeg har min egen teori om, at sygdommen kan have en sammenhæng med det foder, der ligger og ulmer i en stor fuldfoderblander i lang tid, siger han.
Sikker korngrav
Spærene kom endnu engang til sin ret efter et besøg fra Arbejdstilsynet. Hans Peder Krogsgaard havde på forhånd konstrueret et sikkerhedsnet hen over sin hjemmelavede korngrav, der er en nedgravet gyllefortank, som han har fyldt grus i og pudset siderne op med cement.
Sikkerhedsnettet er et almindeligt rivenet placeret oven på nogle stålwirer. Wirestrammerne er fastgjort i gevindstænger, som er limet ind i betonen med to-komponent-lim.
- Arbejdstilsynet anerkendte, at jeg og mine medarbejdere ikke kunne falde ned i korngraven, "men hvad med din vogn", spurgte de. Jeg måtte altså i gang med at bygge et værn rundt om graven, fortæller Hans Peder Krogsgaard.
Til værnet fandt han på at bruge rester af de spær, der var købt ind til laden. Han byggede et lille gelænder hele vejen rundt om korngraven, så traktorføreren kan mærke modstand, hvis han kommer til at bakke for tæt på.
I sidste ende lykkedes det ham at bygge værn og sikkerhedsnet for kun 20.000 kroner i materialer.
En dårlig kunde
De gode ideer og den altid tilstedeværende tanke: "Det må da kunne gøres billigere og nemmere", har sparet Hans Peder Krogsgaard for mange penge gennem årene.
- Jeg er nok en rigtig dårlig kunde for sådan nogle som smede og maskinhandlere og den slags, siger han med slet skjult stolthed i stemmen.
Sammen med en naturlig skepsis over for diverse rådgiveres "gode ideer" som renteswap og den slags har Hans Peder Krogsgaards opfinder-gen stillet ham i den gunstige økonomiske situation, at han i år har været i stand til at skifte bank og kreditselskab.
- Jeg havde Nordea og Nykredit, men da jeg fik en miljøgodkendelse til at bygge en ny stald til mine køer, turde banken ikke sige ja. Så nu har jeg skriftet til Sparekassen Thy og DLR. Og så klapper vi lige hesten lidt og venter på, at tiderne bliver lidt bedre - det gør de jo altid, siger han.
