Hans Christian Bojsen har nok at se til. Sammen med sin bror Børge Bojsen, driver han nemlig både maskinstation, et vognmandsfirma og en sobesætning med 600 søer med salg af 5.700 30 kgs grise og opfedning af de resterende 13.500 grise.

Derfor arbejder de under mottoet, "Keep it simple".

Artiklen fortsætter efter annoncen

For når man har så mange bolde i luften, så skal tingene kunne gøres enkelt og frem for alt effektivt og hurtigt.

Forskellige metoder

En del af slagtesvinene hos Bojsen I/S går i en såkaldt verandastald, eller en Nyborghuse-stald, mens andre går i helt traditionelle slagtesvinestier. Derfor er det heller ikke helt samme fremgangsmåde der benyttes, når staldene efter hvert hold skal vaskes og desinficeres.

- I de almindelige stier vasker vi det værste skidt af, og sætter derefter stien i blød med sæbe. Efter vask bruger vi tågedesinfektion, og det virker rigtig godt i de store stier, men kan ikke lade sig gøre her i de små, sektionerede stier der er i verandastalden. For det første ville det være alt for besværligt at skulle flytte tågekanonen så mange gange, og for det andet ville det ikke give et ordentligt resultat på udendørs arealet, hvor man af gode grunde ikke ville kunne bruge tåge desinfektion, siger medejer af Bojsen I/S, Hans Christian Bojsen.

Sæbe og strøelse

- Derfor har vi ikke brugt desinfektion i denne stald, kun vask med sæbe og efterfølgende grundig udtørring og strøelse med Stald-Hyg fra Nordic Stald Kemi, siger han.

Et ganske udmærket udtørringsmiddel, som han anvender i alle staldafsnit, gerne blandet op med Easy Strø fra Dansk Dyrestimuli, som han er meget glad for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere i det nyeste nummer af Hyologisk, der udkommer fredag den 1. marts.