Weda Dammann & Westerkamp GmbH har fået en sølvmedalje for firmaets nye koncept, MIX, "Mobile Information Xtraction", på EuroTier.

Mobiltelefoner og smart-phones bliver mere og mere permanente partnere for svineproducenter og deres medarbejdere. Det er heller ikke uden grund, da mobilen åbner for flere og flere muligheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indtastning og aflæsning af informationer på mobilen skal dog være brugervenlig. Weda fortæller, at det var den principielle idé bag udviklingen af MIX.

Nyt opslagsværk giver overblik

For at få denne idé overført til praksis har Weda Dammann & Westerkamp GmbH som det første firma sat en slags stregkoder (såkaldte QR-koder, der er i to dimensioner) på alle sine komponenter i foderanlæggene.

Disse koder gør brugeren i stand til meget hurtigt at få adgang til information om relevante, tekniske procedurer. Disse koder eller symboler indeholder krypterede data i et sort-hvidt mønster af punkter. På denne måde kan brugeren anvende sin mobiltelefon til at scanne koder og herefter læse om: 1. de forskellige dele, som måske er gået i stykker og måske skal udskiftes, 2. tips til service og vedligehold, 3. instruktioner og 4. justering af indstillinger.

Krav til mobiltelefonen

I øjeblikket er kravet til mobiltelefonen for at man kan udnytte MIX-princippet, at der er et integreret kamera, som kan tage foto af koderne.

Det skal også være en mobil, som kan læse og processere den information, den får via en server. Moderne mobiltelefoner af kategorien smart-phones kan importere og processere QR-koder. De mangler kun at få installeret en QR-aflæser. Men når først det er sket, kan man tage et foto af QR-koden på den tekniske komponent i ens foderanlæg og straks få adgang til alle nødvendige oplysninger for denne komponent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Programmer til aflæsning af QR-koder kan installeres uden beregning via nettet.