Onsdag formiddag måtte op mod 200 grise aflives efter en brand på en gård i Vesløs i Thy. Ifølge Ekstrabladet.dk var det et halmloft over den længe, hvori flere hundrede søer opholdt sig, der brød i brand, og ilden bredte sig til avlsbygningen med grise.
- Der er dyrlægeberedskab på stedet, som vurderer, hvor mange af de overlevende grise, der skal aflives, fordi de har røgskader, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen, til Ekstrabladet.dk.
Ifølge politiet risikerer op mod 200 grise at omkomme eller blive aflivet i forbindelse med branden i Thy.
Tekniske undersøgelser
Ilden er under kontrol. Den breder sig ikke længere.
-Nu handler det så om at få den slukket hurtigst muligt. Først når branden er slukket, kan vi undersøge de tekniske installationer i et forsøg på at finde ud af årsagen, siger vagtchef Henrik Nielsen.