AGCO har lanceret en ny app, som er tænkt som en smart og hjælpende hånd til den professionelle landmand, kaldet AGCOMMAND. Den er tænkt som en global mulighed, og den kan downloades gratis fra app store til ens iPhone eller iPad.

Den nye telemetri-løsning kan blandt meget andet bruges til at fortælle om status på de enkelte maskiner og se, hvad de foretager sig netop nu, ligesom den indeholder en mulighed for at sammenligne ydelsen på de forskellige produkter, som indgår i AGCO's program. Den nye version har angiveligt mere end 13 nye features og findes foreløbig på 15 sprog.

Artiklen fortsætter efter annoncen

AGCO CORPORATION er en af verdens største producenter og distributører af landbrugsmaskiner, som sælges i mere end 140 lande over hele verden, også i Danmark, hvor AGCO's førende mærker er Massey Ferguson, Valtra, Challenger og Fendt.