Kjeld Johannesen, administrerende direktør i Danish Crown, fremlagde på Svinekongres 2012 sin vurdering af fremtidsudsigterne for de danske svineproducenter. Og han sparede ikke på de optimistiske meldinger.

Afslutningsvis overtrumfede han Karsten Flemins forholdsvis friske prognose, der blev fremlagt tirsdag på VSP-årsmødet med en forventning om en afregningspris til næste år på 12 kroner plus restbetaling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er ikke umuligt, at I kan få 13 kroner inklusive restbetaling for hele 2013, og jeg tror endda nærmere det kan blive bedre endnu end dårligere, sagde han.

Indledningsvis havde han fastslået, at der er tre ting, det er vigtigt at vide som svineproducent.

- For det første bliver det godt at være svineproducent i 2013. For det andet bliver det bedre i 2014, og for det tredje bliver det rigtig godt om 20 år, sagde han som indledning.

Han gjorde dog samtidg en del ud af at dokumentere, at Danish Crown i Danmark reelt ikke er konkurrencedygtig, når man benchmarker imod forholdene i en række sammenlignelige, europæiske lande.

- Men som samlet koncern er vi konkurrencedygtig på grund af den betydelige værdiskabelse, vi præsterer, og det har samtidig stor samfundsmæssig værdi, sagde han og pegede på, at alene Danish Crowns eksport til Japan udgør 40 procent afd en samlede danske eksport til landet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han udnerstregede gang på gang, at den danske position på verdensmarkedet er opnået på trods af en række politiske forhindringer, som lægger yderligere omkostninger oven i en i forvejen klemt konkurrencesituation.

Og der er mere på vej, fortalte han og nævnte en planlagt vejafgift, som vil koste Danish Crown 102 millioner kroner.

- Vores udfordring for at kunne være på de internationale markeder er derfor betinget af, at vi gør alt optimalt, fastslog han, men pegede dog også på, at konkurrencekraften bygger på et skrøbeligt fundament.

Blandt andet nævnte han gunstige valutaforhold i forhold til yen og dollar, at at den sydeuropæiske krise også har gavnet Danish Crowns konkurrencefordele.

Kjeld Johannesens optimistiske perspektiv skyldes dog en mere solid tendens, nemlig væksten i Asien og ikke mindst i Kina.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kina er et vækstmarked og har været med til at holde priserne gode på verdensmarkedet, og det bliver også afgørende fremover.

På lidt længere sigt bygger han optimismen på, at han nu forventer et skifte i en mangeårig tendens til at produktiviteten er steget mere end efterspørgslen på verdensmarkedet.

- Nu ser vi, at efterspørgslen stiger mere end udbytterne, og det betyder, at priserne skal op. Og når det sker, vil det også blive mere rentabelt at inddrage nye arealer i landbrugsproduktionen, som lige nu ikke er rentable at drive.

- Den stigning i afregningsprisen, som vi har set hen over efteråret, skyldes i øvrigt ikke de høje foderpriser. Det er en konsekvens af et faldende udbud, som hænger sammen med de prisstigninger, vi så på forder for halvandet år siden, fastslog Kjeld Johannesen, og tilføjede, at der derfor også er udsigt til, at der kommer en prisstigning igen om halvandet år.

Han nævner dog et lille forbehold, som hænger sammen med, at vi utvivlsomt vil se betydeligt større prisudsving i de komemnde år på råvaremarkederne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det betyder, at man kan være sårbar i perioder, med mindre man både har jord, søer og slagtesvin, mener han.

Og så nævner han, at udviklingen i Asien er så væsentlig en del af grundlaget for prognoserne, at prognoserne vil slå fejl, hvis udviklingen ikke går som forventet i Asien. Også valutakurser kan være en dark horse i prognoserne.

- Men 2013 og 2014 er jeg rimeligt sikker på ikke kan ødelægges af rammebetingelserne, for alt tyder på en vending i markedet. Og det er det mest positive, jeg har set i mange år, sagde Kjeld Johannesen.