Restriktioner, bureaukrati og høje priser på jord har gennem en årrække fået danske planteavlere til at kigge ud over landets grænser, når der skulle investeres i jord. Rejseafstanden er et af mange forhold, der skal tages med i overvejelserne, når der skal investeres, og måske derfor har New Zealand ikke været blandt de mest foretrukne destinationer. Men New Zealand har meget at byde på, og som priserne på verdensmarkedet er lige nu, tjener de new zealandske landmænd penge. Specielt mælkeproducenterne har vind i sejlene, men også de landmænd, der har planteavl, får eller hjorte tjener penge. Jordpriserne er gennem en årrække fordoblet for cirka hvert tiende år. Lige nu er priserne dog stagneret. Men et sultent asiatisk marked giver new zealænderne en tro på, at der også i fremtiden kan tjenes penge på at drive landbrug på New Zealand.
Begrænset bureaukrati
New Zealand er cirka seks gange større end Danmark. Størstedelen af landbrugsarealet er græs, der afgræsses af kvæg, får og hjorte. Dyrkning af salgsafgrøder er begrænset til få områder, hvor dyrkningen til gengæld er intensiv. Canterbury Plains ved Christchurch på Sydøen er det ubetingede vigtigste område, hvor 90 procent af hveden og 95 procent af specialafgrøderne dyrkes.
New Zealand ligger på en andenplads på verdensbankens liste over lande med verdens bedste erhvervsklimaer, kun overgået af Singapore. Listen er lavet ud fra, hvor meget det koster at oprette et firma, hvor lang tid det tager, hvor mange underskrifter og dokumenter, det kræver samt graden af bureaukrati.
Det kræver da heller ikke en uddannelse til landmand at købe et landbrug på New Zealand, og bureaukratiet i forbindelse med driften af landbruget er begrænset til et minimum. Der er ingen regler for, hvor meget kvælstof markerne må gødes med. Dog skal man tage et kursus, så man bliver i stand til at udarbejde et budget for næringsstofbalancen på ejendommen. I dette balance-budget bliver der taget udgangspunkt i, hvor meget man regner med at høste, og det bliver der gødet efter.
Når det gælder brugen af pesticider, er holdningen også mere afslappet i New Zealand end i Danmark. Dels har de flere midler til rådighed (de må blandt andet stadig bruge Paraquat og Atrazin), dels er fokus rettet mod grænseværdierne for restkoncentrationerne i de varer, der eksporteres. Det gælder især frugt og grøntsager, som er en stor eksportvare.
Læs mere om landbrugsproduktionen i New Zealand i januar-udgaven af Agrologisk, der udkommer fredag den 13. januar. Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller 7620 7920.
