Foråret er kommet til New Zealand, og sidst i oktober kan Maxine og Eric Watson glæde sig over, at vårsæden er kommet godt op. Således står alle markerne i det meget varierede sædskifte smukt i utallige grønne farvenuancer.

Eneste undtagelse er de 56 hektar majs, som blev sået sidst i oktober. Her er marken stadig bar.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

 Det er første år Maxine og Eric Watson dyrker majs på ejendommen. Men da der er en meget omfattende mælkeproduktion i området, og mælkeproducenterne er villige til at betale en god pris for kvalitetsfoder, skal det prøves.

Vårsæden blev sået efter en tør vinter. Derfor har det været nødvendigt at vande to gange med fem millimeter, for at få afgrøderne til at spire frem.

Vintersæden står også godt. Vinterhveden og triticalen har fået gødning og er blevet vækstreguleret. Alt er således i sin skønneste orden, og forhåbentlig kan Maxine og Eric Watson se frem til en sæson, der bliver bedre end sidste år, hvor en kølig sommer og omskifteligt vejr med meget regn besværliggjorde høsten.

Læs hele artiklen om Maxine og Eric Watson i november-udgaven af Agrologisk, der udkommer fredag den 9. november. Artiklen er den første i en serie, hvor Agrologisk gennem det næste halve års tid følger Maxine og Eric Watson gennem det newzealandske sommerhalvår.

Der er ikke meget overladt til tilfældighederne på Eric og Maxine Watsons farm. God jord og et ideelt klima med mange solskinstimer giver gode betingelser for planteavl, og det forstår Eric og Maxine Watson at udnytte. Med udbytter på op til 17,5 ton pr. hektar i vinterhvede og 3.250 kg pr. hektar i rajgræs, er overliggeren sat højt. De høje udbytter er dog ikke et mål i sig selv. Markdriften skal være effektiv og give overskud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.agrologisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller 7620 7920.