Sådan tegner biomassemarkedet sig i Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner ifølge en ny rapport fra Agro Business Park og Ea Energianalyse.
Halm som energibrændsel er hovedsagligt et dansk koncept. På kort sigt forventes efterspørgslen at falde på grund af konkurrencen med træbiomasse, fordi mindst én af de centrale værker forventer at skifte brændsel fra halm til træpiller.
Nye 2. generations bioethanolværker baseret på halm kan også påvirke halmmarkedet væsentligt. I de tre kommuner Randers, Norddjurs og Syddjurs indsamles kun omkring 50 procent af den producerede halm.
Husdyrgødning til biogas
Der er et stort ressourcepotentiale for biogasproduktion i de tre kommuner. Mest oplagt er det at erstatte naturgasværker med biogas, da naturgasværkerne har de højeste varmeproduktionsomkostninger.
Randers Kommune har for eksempel en høj fjernvarmeandel baseret på naturgas fra seks naturgasfyrede værker, der skal udskiftes inden for de næste ti år.
Varmeomkostningerne kan formentlig reduceres med 50-60 procent ved at bygge et nyt kraftvarmeværk baseret på biogas frem for et nyt naturgasfyret værk.
Omvendt er det Ikke økonomisk rentabelt at erstatte de eksisterende halm- eller træfyrede kedler i Norddjurs og Syddjurs med kraftvarme baseret på biogas.
Internationale piller
Markedet er delvist lokalt, men i stigende grad internationalt. Træpiller ses som en international ressource. Træ vil sandsynligvis i stigende grad handles internationalt.
De største eksportører af biomasse til Danmark er de baltiske lande og Nordamerika.
Forbruget af træpiller forventes at stige drastisk de kommende år, da centrale kulfyrede værker forventes at skifte brændsel fra kul til træpiller.
Træflis handles både lokalt og regionalt, men på nuværende tidspunkt ikke internationalt i større målestok.
Størstedelen af træflis i Danmark stammer fra de danske skove, mens en betragtelig del stammer fra det åbne landskab, og en mindre del kommer fra import (primært fra de baltiske lande).
