- Vi ikke kan acceptere den belgiske praksis, hvor man i stort omfang foretager forebyggende kejsersnit i forbindelse med kælvning. Det finder vi etisk uanstændigt. Det siger Lars Thede, der er formand for foreningen med det nye navn Dansk Blåkvæg.

I meddelelsen fra Dansk Blåkvæg uddyber Lars Thede endvidere foreningens kritik af den belgiske fremgangsmåde:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På grund af den belgiske praksis registrerer belgierne heller ikke kælvningsforløbet, og så kan man i avlsarbejdet ikke komme videre ved at tage hensyn til og udvælge avlsdyr for egenskaben fødsel.

- Ved at fjerne ?belgisk? i foreningens navn sender vi et kraftigt signal til belgierne og alle andre om, at vi tager afstand fra den belgiske praksis, og at vi ikke ønsker at blive kædet sammen med det, der foregår i racens oprindelige hjemland. For situationen herhjemme er jo helt anderledes.

Lars Thede siger, at foreningen ønsker lette kælvninger og mener, at det kan lade sig gøre.

- De seneste fire år har Dansk Blåkvæg ligget på seks til otte procent kejsersnit, så jeg tror faktisk ikke, at vores race længere er ?førende? på dette område.

Englændere har også fjernet belgisk

Dansk Blåkvægs avlsrådgiver, tidligere landskonsulent Mogens Stendal, fortæller, at man i 2007 i England på samme måde som i Danmark fjernede ?belgisk? fra racens og raceforeningens navne ? og af samme årsager som i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Gode kælvningsegenskaber er alfa og omega for os. I målrettet kvægavl får man, hvad man går efter. Blåkvæg Danmark er således godt i vej med at ændre og forbedre Dansk Blåkvægs fødsels- og kælvningsegenskaber, forklarer Mogens Stendal og fortsætter:

- Derfor har Dansk Blåkvæg stoppet enhver import af avlsmateriale fra Belgien, mens vi i England har fundet netop den type blåkvæg, vi ønsker. Det er store og lange dyr med rigtig gode lemmer og imponerende god bevægelse.

Større udbud af sæd

Blåkvæg Danmark har netop importeret 11.000 sædportioner fra England. Det er sæd af ældre, afprøvede tyre med positive avlsværdital for Fødsel. Sædimporten sker dels for at supplere det hjemlige avlsarbejde, men primært for at sikre et større udbud af sæd af genetisk topkvalitet til de mange BLÅ insemineringer på malkekøer.

De seneste 12 måneder har der således været en stigning i antallet af BLÅ insemineringer på 64 procent til over 8.000 insemineringer årligt. Det viser de officielle insemineringsstatistikker fra VikingDanmark. Det er især mælkeproducenter med Holstein og Jersey, der vælger Dansk Blåkvæg til krydsning.

Raceforeningens medlemmer vedtog navneændringer på en ekstraordinær generalforsamling den 3. december, hvor over en tredjedel af foreningens medlemmer var mødt op. Og blandt de fremmødte medlemmer var der 100 procents tilslutning til navneændringerne. Tidligere var racens forkortelse BBK på edb-udskrifter og i daglig omtale. Nu er forkortelsen BLÅ.