Lyt til artiklen:

Limousineauktionen flytter til Brørup Marked

00:00
Hastighed: ???x
01:11

Den 25. marts kommer der igen liv i auktionslokalerne hos Brørup Marked, når Dansk Limousine Forening afholder sin ofte velbesøgte årlige avlsdyrsauktion. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Syv tyre, tre køer og tre kvier, de fleste pollede, skal under hammeren på dagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brørup Marked er kendt af mange. Der har været husdyrauktion igennem 65 år, og hver uge er der fortsat stort kræmmermarked, som tiltrækker gæster i tusindvis. Husdyr-auktionen lukkede officielt i 2022, men bliver nu vækket til live for en stund.

Tyre i overtal

De 13 katalognumre, som skal på auktion den 25. marts, er udvalgt af foreningens auktionsudvalg, som har besøgt 22 forskellige besætninger for at besigtige mulige emner.

Flokken af auktionsdyr afspejler, at foråret er tiden, hvor mange handler foldtyr. Der er nemlig udtaget flest tyre.

Alle dyr kan ses på foreningens hjemmeside, og det vil være muligt at byde med via telefon, meddeler Dansk Limousine Forening.