Den nye regering holder fast i valgløfter om en strengere linje over for sprøjtemidler:

"Det vil være nødvendigt med en skærpet regulering af landbrugets brug/udvaskning af kvælstof og af brugen af sprøjtegift blandt andet gennem en højere pesticidafgift og større sikkerhedszoner omrking vandboringer. Giftfrit drikkevand er højt prioriteret".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sådan lyder det i regeringsgrundlaget, som SRSF-regeringen fremlagde mandag.

Den tidligere miljøminister Karen Ellemann (V) udvidede de sprøjtefri zoner omkring vandboriner fra 10 til 25 meter, men nu skal de efter al sandsynlighed udvides yderligere.

Det fremgår ikke af regeringsgrundlaget, hvor store zonerne skal være, eller hvor stor stigningen af pesticidafgiften skal være. 

Mere regulering

Det konventionelle landbrug kan desuden forvente mere regulering, da den nye regering opfatter konventionelt landbrug som industri.

"Regeringen ser to udviklingslinjer for landbruget: Et økologispor og et konventionelt industrilandbrugsspor. Regeringens sigtelinje er, at industrilandbrug skal reguleres på linje med anden industri. Kun derved skabes der mulighed for et bæredygtigt landbrug", står der i regeringsgrundlaget.