Forpagtninger og egne arealer otte kilometer fra ejendommen koster kassen. Der er en gulerod på 1200 kroner pr. hektar hvert år, hvis man har mulighed for at forbedre ejendommens arrondering.

Det viser beregninger hos Marie og Ejnar Bjørn, som deltager i Sønderjysk Landboforenings Bundlinjematch. De har - i lighed med mange andre - dele af deres areal liggende langt fra ejendommen. I deres tilfælde otte kilometer borte. Det koster i runde tal 600 kr. ekstra til hjemtransport af majshelsæd og 600 kroner ekstra i omkostninger til udbringning af gylle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tynd gylle koster ekstra

Er gyllen tynd (for eksempel en tredjedel ekstra vand), er der yderligere en ekstraomkostning på 2 øre pr. FE eller 200 kroner pr. hektar. Og vi ser ofte gylle, som ikke indeholder den forventede mængde kvælstof. En forklaring er ofte vand fra betonpladser og et stort forbrug af vaskevand.

Dertil vil der være ekstra opstartsomkostninger for snitteren, når den skal køre ud til de fjernest liggende marker, ligesom der er ekstra kørsel forbundet med såbedstilberedning og sprøjtning. Desuden kræves ekstra fokus på, at også de fjernest beliggende marker får samme opmærksomhed og rettidig behandling.

Et stort udbyttepotentiale og et samlet, regulært stykke kan naturligvis være argumenter for at fastholde arealer, som ligger otte kilometer væk som i eksemplet. Udbyttemæssigt skal arealer her dog give i størrelsesordenen 2.000 FE mere end marken tæt på ejendommen, før den kan betale for den ekstra omkostning.

Har du selv jord langt fra ejendommen, så regn eventuelt selv dine ekstra omkostninger ud og find ud af, hvor meget du selv mister hvert år. Sæt to streger under tallet og overvej, hvad du kan gøre.

Omkostningerne er udregnet ud fra nedenstående:

Artiklen fortsætter efter annoncen

*På otte kilometer regnes med fem vogne til hjemkørsel.