Nu er der under fem år til de længe ventede genmodificerede gyldne ris, der indeholder vitamin A, står på markerne i Asien og kan hjælpe med at løse problemet med de mange fattige, der lider af mangel på vitamin A. 

Det fortæller Gerard Barry, der er projektleder for det internationale risforskningsinsititut IRRI’s projekt med de gyldne ris og koordinator for netværket på feltet. Det skriver Ingeniøren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Risene bliver lige nu testet efter de internationale retningslinjer for biosikkerhed i Filippinerne og Bangladesh. Det vil tage nogle år at producere data og indsende det til myndighederne og få deres vurdering, men det vil tage mindre end fem år, før vi er færdige, siger han til Ing.dk.

Ifølge WHO er der omkring 190 millioner børn, der er påvirket af mangel på vitamin A globalt, fordi det ikke findes i den mad, de har til rådighed. 

Vitamin A styrker immunforsvaret, så vitamin A-mangel fører blandt andet til øget risiko for, at børnene dør af almindelige infektioner eller bliver blinde. Omkring 670.000 børn dør hvert år på grund af vitamin A-mangel, og 350.000 bliver blinde.