Tidligere ydede køerne på Visby Hedegaard ved Bredebro 9.000 kg EKM, men efter indførelsen af robotmalkning i 2007 er ydelsen faldet, og her fire år efter robotternes indtog, er ydelsen stadig 1.000 kg EKM under den tidligere ydelse.
- Målet er derfor at få ydelsen op på de 9.000 kg EKM, som køerne tidligere har præsteret, og det bør ikke være urealistisk, for genetikken må jo være der, når vi tidligere har set den ydelse, siger Aage Seidelin.
Han driver Visby Hedegaard med sin søn, Erik Seidelin; som medhjælper, og det er tanken, at der på et tidspunkt skal indledes et generationsskifte og dannes et interessentskab.
En anden udfordring i stalden er at få udskiftet robotterne, som aldrig har fungeret som forventet - og lovet af leverandøren. Det betyder helt konkret, at kapaciteten reelt kun er 90 køer på de to robotter mod de forventede 120 køer, som stalden også kan rumme.
- Så snart koantallet overstiger 90, falder antallet af malkninger, fortæller Erik Seidelin.
Desuden har de nuværende robotter service- og vedligeholdelsesomkostninger på en kvart million kroner årligt.
Der er allerede indkøbt to Lely-robotter, som der er store forventninger til.
Bedre grovfoder
Et vigtigt element i bestræbelserne på at hæve køernes ydelse er at forbedre grovfoderkvaliteten, hvor målet er 1,1 kg TS.
- Vi har også fokus på at vande rettidigt, og så indfører vi friskgræs-analyser og vil også prøve at sætte en længere stub. Det skulle gerne sikre mere energi i foderet og en hurtigere genvækst, siger Erik Seidelin.
De vil også forsøge at høste kolbemajs.
- Køerne skulle kunne tåle kolbemajs bedre, og det skulle give flere foderenheder pr. hektar, siger Erik Seidelin.
Til bedriften hører blandt andet 17 hektar enge, som skal udnyttes bedre. Det skal blandt andet ske ved at kvierne afgræsser mindre, og så skal der hentes et 1. slæt, som måske skal wrappes.
Erik Seidelin oplever wrapensilagen som et godt foder til kvierne, som de gerne vil æde.
- Det giver gode tyggetider, og selv en måned gamle kalve får det, fortæller han.
Bedre goldkomanagement
Erik Seidelin nævner også, at der skal kigges på goldkomanagement, men det er ikke et fokusområde, der ligger først for endnu. Men overvejelserne er der allerede. Det handler blandt andet om at sikre en ordentlig foderblanding til goldkøerne, som går på en anden ejendom. Det kan eksempelvis komme på tale at anskaffe en mindre mixervogn på 10-12 kubikmeter.
Det er også et mål at nedsætte udskiftningsprocenten.
- Det kan måske give mulighed for at sælge overskydende kvier. Det har vi været vant til tidligere, siger Aage Seidelin.
Når koantallet kommer op på 120, og udskiftningsprocenten samtidig nedbringes, giver det dog nogle yderligere udfordringer, for det giver flere ungdyr og goldkøer, som der lige nu ikke er plads til.
En smule i den anden retning vil det trække, hvis det kan lykkes at sænke kviernes kælvningsalder, som i øjeblikket er 25,5 måneder. Den ønsker Erik og Aage Seidelin at sænke til 24-24,5 måneder.
Forbedring af klovsundheden
Et andet problem, der også skal kigges på, er klovplejen.
- Vi har lidt klovproblemer, og vi får ikke brugt den klovbeskæringsboks, vi har, tilstrækkeligt, fordi det er for bøvlet, så måske skal vi investere noget her, så vi kan få flere dyr igennem, siger Erik Seidelin.
Han vurderer også, at nogle af klovproblemerne forsvinder, når de nye robotter kommer op at køre, for så bliver der fri kotrafik, og der bliver fjernet en del beslag fra inventaret, som Erik Seidelin mistænker for at være årsag til en del såleknusninger.
Markdriften har stjålet opmærksomhed
Markdriften er en normal planteproduktion, som Aage og Erik Seidelin mener giver fornuftige udbytter og indtægter.
Der er i stor udstrækning tale om fremavlskorn og andre afgrøder, som kræver et særligt fokus, og Aage Seidelin vurderer, at afgrøderne nok har taget for meget fokus fra køerne og køernes foder, for han mener, at grovfoderproduktionen bør give noget mere.
