Sprøjter man med mangan eller ukrudtsmidler, kort tid før nattefrosten sætter ind, risikerer man svidninger, minder planteavlskonsulent Helge Lund om. 

- Generelt svider ukrudtsmidler ikke, men man kan have valgt nogle midler, som risikerer at give svidninger. Det afhænger af en kombination af midlerne, plantens generelle tilstand og hvor mange frostgrader, vi får, siger Helge Lund, Jysk Landbrugsrådgivning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har man allerede sprøjtet i sidste uge, før nattefrosten kom, er der ikke noget at gøre ved det.

- Nej, så er det for sent. Men man skal lige holde øje med vejrudsigten, så man fremadrettet undgår at sprøjte lige før, der kommer frost. Og det gør der jo altid i nogle perioder her i foråret, siger han.