Miljøstyrelsen har givet en udvidet godkendelse af ukrudtsmidlet Catch, så det nu må bruges i fodermajs, vårbyg, vårhvede og vårhavre.

Godkendelsen i fodermajs er med en maksimal dosering på 0,4 liter pr. hektar enten som en enkelt behandling eller i en splitbehandling på to gange 0,2 liter pr. hektar. I øvrige afgrøder er den godkendte dosering 0,25 – 0,6 liter pr. hektar.