Poda A/S har udviklet en ny type lukketøj til trælåger, hvor sikkerheden er i højsædet. Nyheden er tildelt tre stjerner.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Baggrunden for udviklingen af skudriglen er, at der hvert år kommer heste til skade på grund af indhegninger, der har uhensigtsmæssigt lukketøj.

Poda Sikkerheds Skudrigel hedder det nye lukketøj.

Af sikkerhedsmæssige grunde bliver det placeret inde i trærammen. Det har ingen skarpe kanter eller dele, som rager ud og kan skade hestene, hvis de bliver ivrige eller forskrækkede og trænges op mod lågen.

Samtidig er lukketøjet forsænket, så der ifølge Poda ikke er nogen risiko for, at hesten kan åbne leddet.

Sikkerhedslukketøjet kan desuden aflåses med en hængelås, så ingen fremmede kan åbne lågen.