Den globale økonomiske krise har sat dagsordenen hele 2009, og selv om der begynder at vise sig flere tegn på bedring, vil krisen uundgåeligt også sætte sit præg på det kommende år. Det betyder, at der i budgetlægningen for 2010 skal lægges ekstra meget vægt på adgang til likviditet og på at sikre, at bedriften er en rentabel forretning, mener vicedirektør i Nykredits Branchesekretariat, Poul Erik Jørgensen.
- Krisen har betydet, at landmænd og mange andre erhvervsdrivende ikke længere har så nem adgang til likviditet som tidligere, og finansvirksomhederne går tættere ind i vurderingen af budgettet i år, hvilket der også er opfordret til fra Finanstilsynets side. Derfor er det helt centralt for landmænd at sætte fokus på likviditet i budgettet for det kommende år. Likviditet bliver det allervigtigste punkt i budget 2010, siger han.
Pas på rentechok
Én af vejene til mere likviditet i 2010 er de historisk lave renteniveauer. Både de korte og de lange renter har i løbet af krisen stort set kun bevæget sig én retning ? nedad, og ved Nykredits rentetilpasningsauktioner i september endte den etårige tilpasningsrente, F1, på 2,2 procent ? hvilket svarer til mere end en halvering i forhold til året før.
I december skal størstedelen af tilpasningslånene så rentetilpasses, og også her er der forventninger om meget lave renter til landmænd og andre låntagere med variabelt forrentede lån.
- De meget lave renteniveauer er jo rigtig godt nyt for de mange landmænd, som har variabelt forrentede lån, fordi det betyder, at ydelserne på lånene bliver markant lavere i det kommende år. Det er derfor også godt nyt i forhold til likviditeten, siger Poul Erik Jørgensen og fortsætter:
- Når det så er sagt, så er det utroligt vigtigt, at landmændene ikke lader sig friste af den lave rente og binder sin fremtidige finansiering op på F1-renten for 2010. Renten er historisk lav, og det bliver den ikke ved at være, så det er på ingen måde holdbart at tro, at hvis man klarer sig igennem 2010 på baggrund af de lave renter, så er bedriften også på tør jord fremover, advarer han.
Tilpas investeringerne
Selv om de lave renter altså kan give lidt tiltrængt luft i budgettet, anbefaler Poul Erik Jørgensen, at man særligt fokuserer på investeringssiden, hvis budgettet skal bearbejdes ekstra meget i år for at gå op.
- Helt groft sagt, så er det vigtigste i budgettet finansieringen. Det er helt centralt, at den er i hus, og at terminerne kan betales, før investeringssiden kommer på tale. Derfor er det også ofte på investeringssiden, at der kan tages eller ændres noget, hvis det kniber med at få budgettet til at hænge sammen, siger han.
- Sørg derfor for at gennemgå investeringerne nøje og overvej, om de er hensigtsmæssige i forhold til det samlede budget, og om de passer til den risikoprofil og strategi, du har valgt, anbefaler Poul Erik Jørgensen.
Afdrag ekstra på lånet
I stedet for at foretage nye investeringer kan det også være meget relevant for mange landmænd at undersøge, hvilke alternativer, der er, og om nogle af dem kan gavne bedriften og forretningen mere, mener Poul Erik Jørgensen.
- Det er ikke uvæsentligt, hvad de penge, der spares på grund af den lave rente, bruges til, og her er nye investeringer ikke nødvendigvis det bedste bud. Derimod kan det være nyttigt at se nærmere på eksempelvis ens afdragsprofil. Er den optimal, og bliver der afdraget nok på lånet? Hvis der er plads i budgettet, kan et større afdrag være en ganske fornuftig mulighed for mange landmænd, siger Poul Erik Jørgensen.
- Når alt kommer til alt, handler budgetlægningen jo i høj grad om at sikre sig forlængelse af de kreditfaciliteter, man har ? herunder de finansielle samarbejdspartnere. Det gælder derfor om at fremstå troværdigt, så kreditorerne tror på en og på bedriftens rentabilitet. Derved får landmanden også den helt nødvendige ro til at koncentrere sig om det allervigtigste ? nemlig bedriften, siger han.
