Der er i et nyt lovforslag lagt op til, at det er forbrugerne, der skal betale for en kompensation til landmanden for ikke at sprøjte omkring boringer. Det skriver Altinget.dk.
Direktøren for Danva, Carl-Emil Larsen, stiller sig uforstående over for lovforslaget.
- Vi kan ikke forstå, at kunderne skal betale for ikke at blive forgiftet. Det er helt i modstrid med det fundamentale princip i miljølovgivningen om, at forureneren betaler, siger han til Altinget.dk.
Lovforslaget er en del af Grøn Vækst-aftalen og betyder, at de sprøjtefrie zoner omkring vandboringer udvides fra 10 til 25 meter. Det skal forhindre sprøjtemidler i at trænge ned i vandboringerne.
Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, undrer sig ligeledes.
- Det er urimeligt, at forbrugerne skal betale for, at der ikke bliver hældt gift i vandet. De sprøjtefrie zoner burde blive finansieret af landbruget selv via pesticidafgiften, siger hun til Altinget.dk.
Indskrænkning af råderet
På den anden side står Landbrug og Fødevarer, som mener det er helt naturligt at landmanden skal have kompensation.
- Der sker en indskrænkning af landmandens råderet over arealet, og det skal han naturligvis kompenseres for, siger plantepolitisk chef Søren Korsholm til netavisen.
Miljøminister Karen Ellemann (V) mener også, at det er rimeligt, at forbrugerne skal betale.
- Det er forbrugerne, der har glæde af og fordele ved beskyttelsen. Landmanden får kompensation, fordi han bliver hindret i at dyrke sin jord. Udgangspunktet er jo, at landmanden anvender lovligt godkendte midler, som ved korrekt anvendelse ikke forurener grundvandet. Landmanden bestemmer ikke selv, om en vandboring skal placeres på sine marker. Derfor skal landmanden kompenseres for det tab, som landmanden har ved ikke at kunne dyrke sine marker omkring boringen, siger hun i en skriftlig kommentar.
Årlig udbetaling kontra engangsbeløb
Efter at lovforslaget i efteråret blev sendt i høring, er der sidenhen blevet ændret i det. Nu skal zonerne ikke kun være sprøjtefri, men også dyrkningsfri. Der er samtidig blevet indført en årlig kompensation på 429 kroner pr. boring, som lodsejeren hvert år skal ansøge om hos det lokale vandselskab. Carl-Emil Larsen frygter dog, at det vil blive en masse administrativt bøvl med kompensation modellen. I stedet foreslår han, at der udbetales et engangsbeløb som kompensation.
- Det er et vanvittigt administrationsapparat, man stiller op, for at landmænd kan hæve 429 kroner om året pr. boring. Hvis man skal kompensere, så burde man lave en engangs-erstatning, siger han.
Denne betragtning er Søren Korsholm enig i, men begrundelsen for den valgte model kommer Karen Ellemann med.
- Kompensationsmodellen er valgt for kun at betale for præcis det, man får. Bliver boringen nedlagt, så stopper erstatningen, udtaler hun til Altinget.dk.
Danmarks Naturfredningsforening ikke tilfreds
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening, så er zonerne på 25 meter for små.
- Ministeren siger, at man seksdobler beskyttelsesarealet omkring vandboringerne, men det er ingenting. Seks gange nul er stadig nul. Hvis drikkevandet skal beskyttes, skal man nedbringe forbruget af pesticider, og så er der nogle arealer, hvor man helt skal undlade at bruge sprøjtemidler, siger foreningens præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen.
