Peder Mouritsen talte endnu en gang for større åbenhed i andelsselskaberne og mere kontrol med bestyrelserne, da han aflagde sin sidste beretning som formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.
- Det er ingen hemmelighed, at når denne beretning er slut, så slutter min periode i LDMs bestyrelse også. Et af de emner, som jeg har lagt stor vægt på, er at få større åbenhed om andelsselskabernes og især Arla Foods dispositioner.
- Det område har ikke rykket sig en tomme i min formandsperiode, må jeg erkende, men behovet er stærkt stigende. Faktisk lovede Arla Foods i forbindelse med vedtagelsen af kapitalprojektet, at åbenheden skulle blive større. Foreløbig har vi dog ikke set noget til det.
- I forbindelse med kapitalprojektet beregnede LDM, at vi producenter står for investeringer i mejeriet i samme størrelsesorden som vi har på vore egne bedrifter. Prøv at forestille jer, at vi sagde til banken næsten gang: "I kan få et budget og et regnskab, derudover skal I bare have tillid til den virksomhed vi driver for jeres penge."
- Det er reelt sådan, vores store andelsmejeri fungerer, men repræsentantskabet befinder sig åbenbart godt med et godkendelsesstempel i hånden, og i sidste ende er det kun repræsentantskabet, der kan ændre tilstanden. Det nuværende repræsentantskab vil tydeligvis ikke ændre noget, hvis I vil have ændret noget er der kun en vej: Stem på nogle nye kandidater, lød opfordringen fra Peder Mouritsen.
Internationalt mejeri
- Vores mejeri er også svenskernes mejeri. Vi ejer - og driver - en kæmpe virksom hed i UK, vi driver store virksomheder i Finland, Holland, Kina, USA, Polen og snart også i Tyskland, og vi skal bare have tillid. Det eneste vi får at vide er, at det går godt, og at virksomheden i England bidrager positivt til afregningsprisen til svenske og danske andelshavere. Indvejningen i England er større end indvejningen i Sverige, og det er ikke rimeligt, at vi får så lidt at vide om så stort et forretningsomfang, sagde han.
- For et år siden hørte vi tal for, hvor stort et beløb de engelske aktiviteter bidrager med til den danske og svenske mælkepris. LDM har siden haft en regnskabsanalytiker til at se på regnskabet fra Arla Foods. Det viste, at der ikke bliver overført penge fra UK til Danmark. Bidraget på de oplyste 9,5 øre skal altså stamme fra mersalg på det engelske marked og fra salg af konsulenttimer fra Danske Arla Foods til Arla Foods UK. Man må tillige ikke favorisere et marked frem for et andet i prismæssig sammenhæng, det er ulovligt af skatte- og konkurrencemæssige årsager, og jeg har tillid til at vores mejeri ikke er ude i den slags tvivlsomme forretninger, sagde Peder Mouritsen, men tilføjede, at der mangler dokumentation for, hvor det store bidrag til afregningsprisen kommer fra.
- Og hvis det skulle være sandt, så er den dansk-svenske forretning virkelig ringe, for selv med det store bidrag fra UK ligger vi kun lige på højde med afregningen i det øvrige Europa, sagde han.
Han nævnte også, at andre store mejerier i stigende grad går ind for at oprette andelshavervalgte råd, som ikke fodres med holdninger fra mejeridirektionerne, men kun fra andelshaverne.
- Sådan et råd anbefalede LDM allerede for fem år siden, dengang havde Arla Foods chancen for at være foran, men det er vist ikke på den front man ønsker at være foran. Forslaget kan stadig ses på foreningens hjemmeside. Jeg håber, LDM vil arbejde videre med emnet, sagde han.
Andelshaverne skal ikke tvinges
Han tog også fat på Arlas ejermodel.
- Allerede for et år siden var debatten om en aktienotering kontra klassisk konsolidering af Arla Foods godt i gang. LDM var enig i Arla Foods ønsker om at have mulighed for at ekspandere, når den rette mulighed er der.
- Det var derimod afgørende for LDM, at andelshaverne ikke skulle tvinges til at stille med hele den ekstra egenkapital på flere milliarder kroner. I praksis vil den holdning nok betyde en aktienotering, fordi indskud som egenkapital skal honoreres svarende til en forrentning på 10-15 procent eller endda mere.
- Der er ingen tvivl om, at vi ikke kan blive ved med at finansiere mejeriet på den måde, men denne gang vedtog repræsentantskabet at afæske os alle 1.000 kroner pr. ko pr. år i de næste seks år. LDM fremfører ikke, at beslutningen nødvendigvis er forkert, men vi havde gerne set en større frivillighed i konsolideringen på linje med udviklingen i både Fonterra og FrieslandCampina, sagde Peder Mouritsen.
Brug for kapital
Han vurderer i øvrigt, at mejeriet også om seks år vil have brug for mere kapital.
- Men mange faktorer vil se anderledes ud. Vi vil sandsynligvis være færre andelshavere, og det vil bliver nødvendigt at finde andre finansieringsmåder end klassisk konsolidering, med mindre vores mælkepris viser sig fra en helt anden side til den tid.
- Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter havde gerne set, at der var taget hul på en udvikling allerede nu for at sikre en lang overgangsperiode til en anden ejerform og for at undgå de vedtagne store konsolideringer, men repræsentantskabet ville det anderledes.
- Det kan godt være, at vi har verdens bedste selskabskonstruktion, men udviklingen i det øvrige samfund er på mange måder kørt fra os, eller i hvert fald i en anden retning. Vi ser også, at Arla Foods regnskabsmæssigt og i finanskredse opfører sig og behandles som et aktieselskab, men uden aktieselskabets forpligtigelser over for ejerne, sagde han.
