Salg af ulovlige og forfalskede plantebeskyttelsesmidler er et stigende problem i Europa. Selv om problemet endnu ikke er stort i Danmark, er der god grund til at være opmærksom på de problemer, som sådanne midler kan give anledning til.
Dels kan det medføre klækkelige bøder, hvis den ulovlige import og anvendelse afsløres. Dels er der risiko for, at de forfalskede midler enten ikke virker - eller endnu værre, at de medfører skader på afgrøder eller det omgivende miljø.
Det skriver Helle Græsted Bennedsen, direktør, Dansk Planteværn i marts-udgaven af Agrologisk.
Sådan er reglerne
For at plantebeskyttelsesmidler lovligt kan sælges og bruges i Danmark, skal de være godkendte, og der skal være betalt afgift af midlerne. Formålet er at sikre, at der kun anvendes plantebeskyttelsesmidler, som myndighederne herhjemme vurderer ikke udgør en uacceptabel risiko for sundhed og miljø.
Hvis man selv køber et plantebeskyttelsesmiddel i et andet land og indfører det til Danmark – eller køber det af andre – overtræder man loven, også selv om midlet er godkendt i Danmark. Derimod kan parallel-importerede midler fra andre EU-lande lovligt sælges og bruges i Danmark, hvis de er forsynet med en dansksproget etiket, som er godkendt af Miljøstyrelsen, og der vel at mærke er betalt afgift (tjek om der er påsat afgiftsmærke) og midlet er identisk med et, som allerede er godkendt i Danmark.
Alvorlige økonomiske konsekvenser
Køb af eller selvimport af plantebeskyttelsesmidler, der ikke er godkendte i Danmark, er en grov overtrædelse af kemikalieloven, blandt andet fordi det vil medføre brug i afgrøder, hvortil midlerne ikke er godkendt under danske forhold. Og fordi disse midler ikke nødvendigvis er tilpasset til brug herhjemme, er der også risiko for manglende effekt eller skader på afgrøderne.
Ulovlig brug og besiddelse af ulovlige plantebeskyttelsesmidler kan også få alvorlige økonomiske konsekvenser, da man klart overtræder krydsoverensstemmelsesreglerne, og dermed kan miste den tildelte støtte efter enkeltbetalingsordningen.
Læs hele artiklen i marts-udgaven af Agrologisk.
