Når såmaskinerne om kort tid slippes løs på markerne, vil der være vårbyg i langt de fleste såkasser på maskinerne. Det gælder dog ikke hos Erik Lauridsen. Hos ham er vårbyg nemlig erstattet af vårhvede til brød, markært - og som noget helt nyt vårhestebønner.
Gennem DLG er han blevet tilbudt at dyrke ærter og vårhestebønner på en kontrakt, der sikrer ham en afregningspris på ærterne, der er hvedeprisen plus 50 kroner pr. hkg, mens prisen på vårhestebønnerne afregnes til hvedeprisen plus 70 kroner pr. hkg. Og selvom Erik Lauridsen er klar over, at ærter er en mindre dyrkningssikker afgrøde end vårbyg, og han endnu ikke kender udbytteniveauet i vårhestebønner på sin ejendom, så mener han, at han godt kan forsvare beslutningen ? og så synes han, at det er spændende at prøve noget nyt engang imellem.
Konsum eller fremavl
Endnu ligger det ikke fast, om ærterne og vårhestebønnerne skal bruges til konsum eller fremavl. Det har da heller ikke betydning for, hvordan afgrøderne skal dyrkes. Og selvom Erik Lauridsen ikke har erfaringer med at dyrke vårhestebønner, har han en fast ide om, hvordan opgaven skal gribes an.
En af udfordringerne bliver at få vårhestebønnefrøene dybt nok i jorden ved såning. Derudover skal der tages stilling til, hvordan ukrudtet skal bekæmpes, ligesom der til sommer skal holdes godt øje med lus i afgrøden.
Dyr udsæd
Erik Lauridsen har valgt at så vårhestebønnerne på en mark på 8,5 hektar, hvor jorden har en god vandholdende evne, da hestebønner især under blomstringen er meget følsomme over for vandmangel.
Såningen af afgrøderne på ejendommen er hidtil sket med en Amazone rotorsåmaskine. Men da det sidste år kneb med at få ærterne tilstrækkeligt dybt i jorden, overvejer han at købe en Väderstad skiveskærs-såmaskine, så frøene kan komme ned i de fem til otte centimeters dybde, som er optimalt.
Udsæd af vårhestebønner er dyr, og koster cirka 500 kroner pr. hkg, og selvom Erik Lauridsen mener, at han kan nøjes med at så cirka 200 kg udsæd pr. hektar, så han opnår 40-45 planter pr. kvadratmeter, er han indstillet på at skulle bruge cirka 1.000 kroner pr. hektar på udsæd. Til gengæld kan han spare lidt på kvælstofgødning, da hestebønner ligesom ærter kan optage kvælstof fra luften.
Dyb opharvning
Ejendommen med i alt cirka 120 hektar er de seneste knap ti år drevet pløjefrit. Derfor er det planen, at marken, hvor der skal sås vårhestebønner, skal sprøjtes ned med Roundup, inden der harves op. Opharvningen skal ske ved først at køre med en fire meter bred Pöttinger tallerkenharve i cirka ti centimeters dybde, hvorefter såbedet tilberedes med en Pöttinger Sykro 5500 i 15-20 centimeters dybde.
- Jeg satser på, at vi, når vi sår kernerne så dybt, kan nå at sprøjte marken med Roundup efter såning, og inden vårhestebønnerne kommer op. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må vi ty til en sprøjtning med Command inden tre dage efter såning, men det vil være betydeligt dyrere, siger Erik Lauridsen.
Han tilføjer, at strigling også er en mulighed. Men da han ikke har en strigle selv, regner han med at skulle bekæmpe ukrudtet kemisk. Det, mener han da også, bør kunne lade sig gøre, da vårhestebønnerne, hvis vejret arter sig i foråret, hurtigt lukker af for ukrudtet.
Gode sædskifte afgrøder
Når både ærter og hestebønner har fået plads i sædskiftet, er det blandt andet fordi, Erik Lauridsen mener, at de har en god effekt på sædskiftet og kan være med til at hæve udbyttet i vintersæden, hvor han blandt dyrker hvede til brød.
- Ærterne fik en rigtig hård medfart af den megen nedbør i høst sidste år, og mit udgangspunkt er derfor, at hvis det kunne lade sig gøre at dyrke ærter sidste år, så skal det også nok lykkes til den kommende sæson. Jeg vil dog ikke satse hele butikken. Derfor sår jeg ærter på ti hektar og vårhestebønner på 8,5 hektar. Det vil også give os lidt bedre mulighed for at nå at høste, hvis vi skulle være uheldige med vejret, siger Erik Lauridsen.
Da der skal sås hvede efter vårhestebønnerne, er han indstillet på, at høste afgrøden så snart den er moden, uden hensyn til vandindholdet. Det mener han heller ikke er et stort problem, da han har eget planlager, hvor bønnerne kan tørres separat.
Højt indhold af protein
I tabel 1 er vist resultaterne fra to Landsforsøg med arter af bælgsæd i 2010. De to hestebønnesorter har givet et noget højere udbytte end markært og lupin. I begge forsøgene har der været kraftig lejesæd i de to sorter af markært, hvilket muligvis kan forklare noget af det lavere udbytte i markært end i hestebønnner. Forsøgene fortsætter i 2011.
