I byen Egens, der ligger lidt uden for Rønde, på Djursland bor Hans Jørgensen i en stor, hvid landejendom. Omkring ejendommen er jord, hvor Hans Jørgensen i 1986 begyndte at dyrke højværdiafgrøden hestebønner.
- Jeg begyndte, fordi kornpriserne var helt elendige. Vi avlede hvede, og så var der et år, hvor kornprisen faldt og blev ved med at falde. Jeg endte med at sælge lavere end produktionsprisen, fortæller Hans Jørgensen, der derefter tog beslutningen om, at det nu var på tide at skifte til en anden afgrøde.
Hans Jørgensen havde flere år forinden stiftet bekendtskab med hestebønner på Kalø Gods, hvor han arbejdede lige efter, han var blevet student. Højværdiafgrøden blev ellers ikke dyrket mange steder i Danmark, og det var derfor ikke let for Hans Jørgensen at finde information om, hvordan afgrøden skulle håndteres, da han selv ville i gang.
- Der var ingen, der vidste noget om bønner. Jeg gik i gang med litteratursøgning, og jeg prøvede at tale med nogle af de enkelte forædlere rundt omkring. Jeg fandt også information fra England, Tyskland og Frankrig. Så der var mange lange vinteraftner med læsning, siger Hans Jørgensen, der lagde ud med 15-20 hektar hestebønner om året.
Eksperimenter
Selvom Hans Jørgensen kunne læse sig til meget omkring hestebønnerne, manglede han mere information, og han har igennem årene derfor eksperimenteret med højværdiafgrøden for at få det største udbytte.
- Jeg har registreret alt, hvad jeg har gjort igennem årene. På den måde har jeg jo kunnet gå tilbage og kigge - hvad gjorde vi det og det år, og hvad var virkningen. Det har selvfølgelig givet smæk et par gange, fortæller Hans Jørgensen, og fortsætter;
- Bland andet fik jeg i starten at vide, at hestebønner ikke skulle have gødning. Men hvis de ikke får det, kommer der mangelsygdomme, så mine forsøg har efterfølgende vist, at hestebønner altså skal have gødning for at opnå det største udbytte.
Ifølge Hans Jørgensen er det derudover vigtigt, at hestebønner bliver sået i fugtig jord, og at de bliver lagt i otte centimeters dybde.
Forsøgene har også vist Hans Jørgensen, at hestebønner sagtens kan klare sig over vinteren. Her skal man dog være opmærksom på pladsen, fordi bønnen forgrener sig.
I år har Hans Jørgensen kun parceller med vår- og vinterbønner - blandt andet på Nordic Seed, hvor der bliver eksperimenteret med en ny sort - Stella.
Ifølge Hans Jørgensen er der i princippet ikke forskel på vinter- og vårbønner. Fordelen ved vinterbønner er høsttidspunkt tre-fire uger før vårbønnerne.
- Vinterbønner har ved vækststart i forår et stort rodnet, men indtræffer der som sidste år en lang periode uden nedbør, har de en stor fordel fremfor vårbønner, fortæller Hans Jørgensen.
Vidensdeling
Hans Jørgensen er igennem årene blevet lidt af en nørd, som han selv beskriver det, på hestebønner.
- De sidste fem år har det danske landbrug taget bønnerne til sig, og de har fundet ud af, at det er en nem afgrøde at have med at gøre, siger Hans Jørgensen, der gerne deler ud af sin erfaring til de, som ikke har arbejdet med afgrøden før.
- Min telefon ringer da engang i mellem, og de skal være så velkommen alle sammen. Jeg synes, det er sjovt at kunne dele min viden, fortæller Hans Jørgensen, der tilføjer, at jo flere, der dyrker disse afgrøder til konsum, jo højere pris kan avlerne få, fordi det dermed er muligt at levere ordentlige varer.
Højværdiafgrødens økonomi
Ifølge den østjyske landmand kan det økonomisk set godt svare sig at have hestebønner som afgrøde.
Når bønner er høstet sælges de til fiskefoder. Hans' bønner skal først omkring Hedegaard Agro, Auning, der har investeret i en afskaldningsmaskine, inden de ender hos Biomar A/S, hvor de kan indgå med en større andel i det færdige fiskefoder.
- Fiskene kan betale 30 kroner mere pr. hektokilo end grisene kan, fortæller Hans Jørgensen, om den sanerede afgrøde, som ifølge ham giver et lille ekstra udbytte på efterfølgende afgrøde.
- I Tyskland regner man med, at det første år giver en forøgelse på en efterfølgende kornmark på 10 hektokilo og i år to, giver det en forøgelse på fem hektokilo. Min erfaring er, at den er væsentlig større i Danmark, siger Hans Jørgensen, og fortsætter;
- Den efterlader en formidabel jordstruktur, og samtidig har man jo saneret for sine græsser, som jo fylder alt for meget. Så når der ikke er nogen græsser, kan en kornmark yde rigtig godt. Og den producerer selv sit kvælstof og efterlader nogle kilo til efterfølgende afgrøder.
Den ukendte vinterært
I denne sæson har Hans Jørgensen også valgt at forsøge sig med vinterært.
- Mange mener, at vinterærter slet ikke eksisterer. Jeg hørte om dem første gang for 12 år siden. Det har taget nogle år at få dem hjem, men det lykkedes sidste år, fortæller Hans Jørgensen, der etablerede sine vinterærter den 16 oktober 2018.
- Udfordringen ved ærter sået om foråret, er, at de bliver modne samme tid som byg og hvede. Fordelen ved vinterærter er, at de er modne i juli. Så er det nemmere at nå det hele, fortæller Hans Jørgensen, der har valgt at have to afgrøder samtidig, så han ikke risikerer, at bælgplanten bliver for stor og dermed fryser væk henover vinteren.
- Hvis der er dækning, er der et helt andet mikroklima, som de kan klare sig i. Jeg har sået dem i en etableret hvedemark. Ærterne står der nu, og i starten af april fik jeg svedet hveden af, som gerne skulle have standset væksten. Herefter tager ærterne forhåbentligt over og blive til en flot ærtemark, fortæller Hans Jørgensen, og fortsætter;
- Jeg har aldrig høstet dem før, men har kunnet se gode forsøgsresultater i Tyskland. Så det er meget spændende.
Hans Jørgensen har planer om at fortsætte med at få erfaringer om højværdiafgrøderne i mange år frem for hele tiden at kunne udvinde det største udbytte af afgrøden.
