Jo flere slæt, der hentes fra en græsmark, des lavere bliver udbyttet i tørstof. Til gengæld får man en ensilage, der er lettere fordøjelig. Men spørgsmålet er, hvor mange slæt, det er optimalt at høste.
Det vil Videncentret for Landbrug give et svar på Plantekongressen, hvor konsulent Vibeke Duchwaider har et indlæg om den økonomisk optimale slætstrategi.
- Der er nogle, der høster tre slæt, andre fire eller fem, og nogle få høster seks slæt. Jo flere gange, man høster, jo lavere udbytte får man målt i tørstof pr. hektar, men til gengæld fås en bedre ensilage, der er lettere fordøjelig, og som køerne derfor kan æde mere af, siger Vibeke Duchwaider.
- Tager man seks slæt, bliver græsset ikke så groft, og det har et større energiindhold, og især er det mere proteinrigt. Problemet er, at det koster at høste, så det optimale er en afvejning af udbyttet omsat i kostalden contra omkostningerne ved at lave ensilagen.
Optimalt udbytte med fem slæt
- Hvis man ved, at køerne malker bedre med det mere proteinrige foder, kan man formentlig også tjene penge ved at høste flere slæt, siger Vibeke Duchwaider.
- Mange undersøgelse peger på en øget mælkeydelse ved en forhøjet fordøjelighed af ensilagen , men mange ting spiller ind. Overordnet set vil en øget fordøjelighed give højere mælkeydelse, og ifølge vore foreløbige beregninger er fem slæt det optimale.
Men konklusionen er ikke sort/hvid.
- Der er flere forhold, der påvirker resultatet. Der er selvfølgelig vejret, men andelen af græs i foderrationen har også stor betydning for den samlede økonomi. Nogle mælkeproducenter vælger ikke at hente mere end tre slæt, for der er meget arbejde forbundet med hver græshøst . De får mere ensilage med et højere træstofindhold, og de vælger så at supplere med kraftfoder for at opnå det ønskede energiindhold. Kraftfoderet svinger imidlertid i pris, hvilket også påvirker regnestykket.
- Det er dog ikke nødvendigvis et mål i sig selv at opnå en meget letfordøjelig græsensilage. Enkelte besætningsejere oplever nemlig, at de har svært ved at styre fodringen med en meget proteinrig ensilage, og at køerne i visse tilfælde får diarré. Men igen kan der værre mange besætningsspecifikke parametre, som spiller ind, og derfor skal slætstrategierne altid overvejes for den enkelte bedrift, siger videncenter-konsulenten.
Græs-tema på Plantekongres
Indlægget om den optimale slætstrategi er en del af det tema om græs og majs, som er programsat på førstedagen, tirsdag den 11. januar, på Plantekongressen 2011.
Plantekongressen holdes over tre dage, og programmet kan læses på www.plantekongres.dk.
Under græs- og majstemaet er der følgende indlæg:
- Optimér majsdyrkningen efter anvendelsen som foder eller til biogas, ved Martin Mikkelsen, landskonsulent, VFL (Videncentret for Landbrug).
- Radrensning - en del af strategien mod ukrudt i majs, ved Poul Henning Petersen, landskonsulent, VFL.
- Muligheder for at påvirke proteinindholdet i græsmarken, ved Karen Søegaard, seniorforsker, AU, DJF.
- Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt, ved Karsten Attermann Nielsen, landskonsulent, VFL.
- Nyt om udbyttemålere og snittevogne, ved Jens Johnsen Høy, landskonsulent, AgroTech A/S.
- Snittevogn eller finsnitter - giver det forskel i ensilagekvalitet og mælkeproduktion? ved Rudolf Thøgersen, specialkonsulent, VFL.
- Sådan påvirker slætstrategien foderoptagelse og mælkeproduktion, ved Martin Weisbjerg, seniorforsker, AU, DJF.
- Hvilken slætstrategi giver den bedste økonomi? ved Vibeke Duchwaider, konsulent, VFL.
