Gennem de seneste år har fremsynede danske landmænd plantet op imod 2000 hektar til med pil - alene for det vestjyske område omfatter arealet 500 hektar.
Dermed imødekommer landmændene i høj grad regeringens formulerede grønne ønske om afgrøder til energiformål.
- Imidlertid straffer staten nu de visionære landmænd med et skrivebordscirkulære, der rammer de landmænd, der allerede har velvoksne piletræer i jorden, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening til landboforeningens hjemmeside.
Det betyder, at landmænd, der allerede har plantet pil på deres jorde - ikke må regne deres afgrøde med som efterafgrøde - de næste 20 år. Derimod må den landmand, der først planter pil til næste år, gerne regne pil med som efterafgrøde.
Den fordeling kan henover de næste 20 år komme til at koste de mest visionære landmænd et samlet tab på over 20 millioner kroner.
- Det er fuldkommen absurd, og det skal der simpelthen rettes op på omgående, siger en fortørnet Søren Christensen.
Ny pil vs. eksisterende pil
Loven kræver, at 14 procent af hektar-arealet på en bedrift hvert år skal plantes til med efterafgrøder for at mindske udledning af kvælstof.
Selvom pile-afgrøde er kendt for at være en effektiv renseafgrøde, har pil hidtil ikke figureret som efterafgrøde, der mindsker udledningen af kvælstof.
Det laver Fødevaredirektoratet altså om på nu - men kun med pil, der plantes fra og med 2011.
- Det er helt uacceptabelt, og det giver overhovedet ingen mening, at staten straffer de landmænd, der har gjort en indsats for at have pil i jorden allerede nu, pointerer Søren Christensen.
